Julesalget forventes at blive lavere i år end de seneste år.
Det er budskabet fra en ny analyse fra erhvervsorganisationen SMVdanmark med fokus på detailhandlen uden dagligvarebutikker.
Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.
– Detailvirksomhederne går en usikker juletid i møde. Forbrugertilliden er historisk lav, og husholdningerne er udfordret af stigende omkostninger, lyder konklusionen i analysen.
– Detailvirksomhedernes forventninger til omsætningen i år er på det laveste niveau siden 2014. Andelen af virksomheder i detailhandel, som forventer et dyk i omsætningen, er næsten firedoblet, udtaler Martin Kyed, der er cheføkonom hos SMVdanmark, til avisen.
Analysen er baseret på tal fra Danmarks Statistik. Den fastslår, at 42 pct. af detailvirksomhederne forudser et fald i omsætningen.
December er vigtig for omsætningen i detailhandlen, hvor julemåneden står for 10-13 pct. af årsomsætningen for detailvirksomhederne ifølge analysen.
En anden undersøgelse fra Danske Bank har påpeget, at hver fjerde dansker vil bruge færre penge på julen i år.
.\\˙ MarketWire







