Jyske Bank løfter sit kursmål for aktien i Vestas til 210 kr. fra 185 kr. og gentager samtidig den positive anbefaling “køb”.
Vindmølleaktien er ifølge banken allerede steget med omtrent 20 pct., siden Jyske Bank løftede sin anbefaling til “køb”, men der er stadig mere i vente, lyder vurderingen.
– Vi forventer således, at EBIT-marginen har bundet ud i tredje kvartal, og at indtjeningsevnen vender tilbage til et mere normaliseret niveau i 2024, i takt med at fragtmarkedet normaliseres, og Vestas begynder at eksekvere på de ordrer, der er taget ind på højere priser, skriver Jyske Bank i et analysenotat torsdag morgen.
Onsdag endte Vestas-aktien 0,7 pct. lavere i 185,68 kr.
.\\˙ MarketWire







