NNIT udskyder sluttidspunktet for lukningen af frasalget af Agilitas Private Equity, der blev annonceret solgt tilbage i juni.
Det fremgår af en meddelelse fra selskabet.
NNIT venter nu at afslutte salget inden udgangen af første kvartal 2023, mens det tidligere var ventet, at salget skulle være lukket inden for seks måneder fra annonceringen, hvilket vil sige inden udgangen af i år.
Forsinkelsen skyldes manglende godkendelser fra kunder og myndigheder, hvor processen fortsat er i gang, fremgår det af meddelelsen.
– De fleste af kunderne har på nuværende tidspunkt givet deres samtykke, men den opdaterede tidslinje afspejler kundernes interne godkendelsesprocesser, som vi respekterer, ligesom det også er tilfældet for de afventende godkendelsesprocesser hos konkurrencemyndigheder og andre myndigheder, skriver NNIT.
Salgsprocessen betyder desuden, at NNIT ikke har annoncerede forventninger til 2022. Samtidig forventer selskabet først på et senere tidspunkt at lægge fast, hvornår årsregnskabet for 2022 samt generalforsamlingen for 2023 afholdes. De datoer ventes at blive meldt ud i løbet af januar næste år.
NNIT-aktien falder 1,5 pct. til 65,40 kr.
.\\˙ MarketWire







