Økonomisk Ugebrev lancerer her C25 Klima Rating, som bliver en årligt tilbagevendende begivenhed. Ratingen gør status over de store danske børsnoterede selskabers aktuelle evner til at levere klimaresultater, baseret på seks konkrete målepunkter. Tre af målepunkterne angår CO2-reduktioner og er inspireret af erhvervslivets guldstandard Science Based Targets initiative (SBTi). De resterende tre målepunkter handler om grøn energi, klimarapportering og inklusion af klimakomponenter i topchefbonus. I denne artikel fortæller redaktør Claus Strue Frederiksen om de udvalgte målepunkter samt sigtet med ratingredskabet.
SBTi fremhæver blandt andet denne målsætning som udgangspunkt: ”An annual 4.2% emissions reduction is required for 1.5ºC-aligned science-based targets. A typical SBTi-approved company has been even more ambitious than the 1.5ºC trajectory, with a linear rate of 8.8% scope 1 and 2 reductions a year during the period with approved targets.” (Science Based Targets initiative, Progress Report). Hovedparten af de danske C25 selskaber samarbejder med SBTi. ØU Samfundsansvar har – trods kritiske artikler og redaktørkommentarer om netop SBTi – taget konsekvensen og anvendt ovenstående SBTi-udsagn som inspiration til tre af målepunkterne i vores C25 Klima Rating. Økonomisk Ugebrev Samfundsansvars C25 Klima Rating udpeger på baggrund af seks enkle og klare målepunkter, hvilken C25 virksomhed, der er bedst til klima. Målepunkterne er:
1. Reduktion i det samlede scope 1 og 2 aftryk i forhold til sidste år
2. Reduktion i det samlede scope 1 og 2 aftryk de sidste år fem år
3. Reduktion i det samlede scope 1, 2 og 3 aftryk i forhold til sidste år
4. Vedvarende energiandel
5. Klimarapportering scope 1, 2 og 3
6. Klimakomponenter i topchefbonus
I forhold til de første tre målepunkter tildeles virksomheder mellem nul og to point. I målepunkterne fire og fem kan virksomheder opnå op til tre point. Og i forhold til det sidste målepunkt om klimakomponenter i chefbonussen tildeles virksomheder nul eller ét point. Samlet set kan virksomheder således opnå 13 point.
De første tre målepunkter handler om CO2-reduktioner og er inspireret af SBTi-udsagnet om, at der er behov for 4,2 pct. årlige reduktioner – og at SBTi-godkendte virksomheder i gennemsnit reducerer med 8,8 pct.
Mulighederne for at opnå point via CO2-reduktioner er fordelt på flere forskellige målepunkter for derved ikke blot at belønne de virksomheder, der har reduceret i forhold til sidste år, men også de, der har gjort det over en længere periode.
Udover de tre SBTi-inspirerede målepunkter har vi valgt et målepunkt, der siger noget om andelen af vedvarende energi (inspireret af Erhvervsstyrelsens oplæg til ESG-nøgletal, punkt 8), et om transparens samt et målepunkt, der tildeler point til virksomheder, der anser klimadagsordenen for så væsentlig, at klimaresultater er integreret i topledelsens bonusprogram.
Det er vigtigt at understrege, at de mest visionære og klimaambitiøse virksomheder ikke nødvendigvis scorer højt i vores rating. Vores ærinde er først og fremmest at belønne det grønne resultat, ikke den grønne politik.
Lidt på samme måde, som når ØU rater på kønsdiversitet i bestyrelser. Her er det også langt hen ad vejen de faktuelle tørre tal, der er afgørende og knap så meget de gode intentioner.
Indrømmet, vores rating er ikke perfekt. En klimatung virksomhed, der ikke har reduceret sine CO2-udledninger nævneværdigt de sidste mange år, men som tilfældigvis i år har reduceret sit klimaaftryk ret kraftigt, kan opnå en højere score end en klimabevidst virksomhed, der grundet massive forretningsudvidelser ikke har reduceret sin CO2-udledning det seneste år.
Det sagt, så indebærer vores udvalgte målepunkter, at virksomheder generelt vil opnå gode placeringer i vores rating, hvis de leverer klimaresultater i form af betydelige CO2-reduktioner, rapporterer ordentligt herom samt tager klima så alvorligt, at det er integreret i topchefbonussen. Omvendt vil virksomheder, der lader det blive ved skåltalerne, næppe kunne stryge helt til tops.
Læs hele artiklen med Faktaboks om målepunkter her.
Claus Strue Frederiksen