Forsigtige forventninger til 2023 som følge af svære forretningsbetingelser i en økonomisk udforende tid har onsdag sendt rejseselskabet TUI godt ned i det fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600.
TUI, der onsdag dykker 7,2 pct. til 1,595 euro på børsen i Frankfurt, frygter, at flere kunder vil skifte til all inclusive-rejsepakker.
Selv om topchef Sebastian Enel venter et “solidt og godt år” i 2023, er han omvendt “meget bevidst om eksterne markedsfaktorer” såsom højere energipriser og krigen i Ukraine, der tærer på efterspørgslen.
Investorerne, der ser skeptisk på kommunikationen, har videre set sig sure på, at TUI sent tirsdag meddelte, at selskabet vil tilbagebetale en del af hjælpepakken fra den tyske regering, og at det vil ske gennem udstedelsen af nye aktier.
Analytikere hos Morgan Stanley vurderer, at kapitalrejsningen kan udgøre mindst halvdelen af TUI’s nuværende markedsværdi, hvilken vil udvande aktien betydeligt.
TUI venter i 2023 en underliggende driftsindtjening på mere end de 409 mio. euro, som rejseselskabet tjente i det forgangne regnskabsår.
Rejseselskabet forsøger at udvide sin markedsandel med all inclusive-tilbud, da kundernes disponible indkomst svinder ind, i takt med at leveomkostningerne stiger, og der derfor bliver søgt mod billigere tilbud.
Der er dog fortsat tale om svære betingelser denne vinter, hvor efterspørgslen blandt kunderne kan blive negativt påvirket.
.\\˙ MarketWire