Nationalbanken fulgte torsdag torsdag Den Europæiske Centralbank, ECB, og satte renten op med 50 basispoint.
Men hvor ECB har varslet flere rentestigninger på 50 basispoint, kan det være, at Nationalbanken og nationalbankdirektør Lars Rohde vælger at gå egne veje.
– Lars Rohdes eneste formål er at sikre en fast kronekurs over for euroen, og derfor følger han som oftest fuldt ud i Christine Lagardes fodspor på rentestien. Det kan være, at han ikke gør det ved næste rentemøde i ECB, da kronen i øjeblikket er lidt for stærk, og derfor vil hæve renten i omegnen af 0,1-0,15 pct. point mindre end ECB, skriver Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit, i en kommentar.
Der er fjerde gang, at renten hæves i år – og renten er på nu 1,75 pct. er den højeste siden 2009.
– Vi går ind i 2023 med udsigt til endnu flere renteforhøjelser. Renteforhøjelserne er nødvendige for at få bugt med den høje inflation. Inflationen har i år ramt det højeste i 40 år, hvor den senest er målt til knap 9 pct. i Danmark, mens den i eurozonen er 10 pct., påpeger Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
– Det er ECB, som svinger taktstokken i stramningen af pengepolitikken, hvor Nationalbanken går i fodsporene på ECB som følge af fastkurspolitikken, skriver han i en kommentar.
.\\˙ MarketWire







