Flere medlemmer af Danske Banks øverste ledelse har købt aktier i banken, efter at der i denne uge blev åbnet for muligheden.
Samlet har tre topfolk købt aktier for 1,23 mio. kr.
Christian Bornfeld, der er medlem af direktionen, har købt den største andel. Han har erhvervet 8000 aktier til 132,25 kr. per styk, hvilket givet et samlet køb på 1.058.000 kr.
Bestyrelsesmedlem Raija-Leena Hankonen-Nybom har købt aktier for 129.969 kr. Det er fordelt på 1000 aktier til 129,97 kr. per aktie.
Bente Bang, der også sidder i bestyrelsen, har købt aktier for 49.875 kr. Hun har indkøbet 380 aktier for 131,25 kr. per styk.
Transaktionerne er sket 16. december.
Det har siden 2020 ikke været tilladt for medlemmer af bankens direktion og bestyrelse at købe Danske Bank-aktier, indtil der forelå en afklaring om bøder eller forlig i hvidvasksagen, der blev annonceret onsdag.
Aktien falder 1,5 pct. til 130,30 kr. fredag.
.\\˙ MarketWire







