(Rettet: Indledning ændret til “mere” fra “mindre”)
De amerikanske indkøbschefer havde i december et mere pessimistisk syn på aktiviteten i den amerikanske økonomi, end tilfældet var i måneden før, og de var også mere pessimistiske end ventet blandt analytikerne.
Det viser en foreløbig opgørelse af PMI fredag fra S&P Global.
Det samlede indekset landede i december på 44,6 mod tidligere opgjort 46,4. Her var ventet 46,9 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.
For servicesektoren blev PMI opgjort til 44,4 i december mod økonomernes forventning om 46,5.
Og for industrisektoren lød PMI på 46,2 mod ventet 47,8.
Et tal over 50 betyder, at der er relativt flere virksomheder, der har meldt om et bedre forretningsklima, end virksomheder som har meldt om et forværret forretningsklima.
.\\˙ MarketWire







