Det tyske erhvervstillidsindeks, Ifo, steg i december mere end ventet og for tredje måned i træk.
Det samlede indeks steg i december til 88,6 fra reviderede 86,4 måneden før. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet en lidt mindre fremgang til 87,5.
Respondenternes vurdering af det nuværende forretningsklima steg til 94,4 fra 93,2 måneden før. Til sammenligning havde økonomerne ventet indeks 93,5.
Endelig steg forventningsindekset til 83,2 fra 80,2. Her havde økonomerne ventet en stigning 82,0.
Det tyske IFO-indeks dækker over omtrent 7000 tyske selskabers opfattelse af det nuværende forretningsklima, og hvordan de venter, at de næste seks måneder vil blive.
.\\˙ MarketWire







