Alm. Brand stopper med at sælge sundhedsforsikringer via underleverandører.
Forsikringsselskabet stopper samarbejdet med If og skal dermed selv stå for salget fremadrettet. Det er ifølge koncerndirektøren for erhverv i Alm. Brand, Camilla Amstrup, købet af Codan, der har gjort det muligt at tilbyde sundhedsforsikringer selv.
Det skriver Børsen.
– En af grundidéerne bag sammenlægningen af Codan og Alm. Brand er at tage det bedste fra to verdener og anvende det bredt i koncernen. Det er det, vi gør nu, hvor vi vælger at tilbyde alle erhvervskunder vores egen sundhedsløsning til deres medarbejdere, siger Camilla Amstrup ifølge en pressemeddelelse.
Det nye tiltag skal ifølge koncerndirektøren sikre Alm. Brand flere små og mellemstore virksomheder som kunder.
Link til originalartikel (for abonnenter): https://borsen.dk/nyheder/profinans/alm-brand-henter-sundhedsforsikringer-hjem-nu-er-det-slut-med-samarbejde-med-if?b_source=borsen&b_medium=row_1&b_campaign=list_6
.\\˙ MarketWire







