Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

ISS blandt de mest stigende C25-aktier: “Tilbage til udgangspunktet”

MarketWire

onsdag 28. december 2022 kl. 8:22

Efter et par udfordrende år er servicekæmpen ISS igen kommet på rette spor, og det lader sig også aflæse på aktien, der er blandt de mest stigende i år i C25-indekset.

Siden årets start er aktien steget lige over 19 pct., hvilket placerer den i top fem blandt eliteaktierne i selskab med blandt andet Novo, Jyske Bank og Danske Bank.

Det er andet fulde år med den nye ledelse anført af Jacob Aarup Andersen, som overtog posten i september 2020, og den har formået at vende ISS på ret køl igen.

Det vurderer Klaus Kehl, der er chefanalytiker hos Nykredit Markets.

– Man kan konstatere, at den nye ledelse har gjort en positiv forskel, siger han til MarketWire og fortsætter:

– Skruer man tiden lidt tilbage, var der flere store afvigelser og negative overraskelser, men det er blevet langt mere konsistent nu. De har haft en strategi, som de har arbejdet på i efterhånden et godt stykke tid, de har identificeret, hvor udfordringerne er, og de har løst dem en efter en.

SKAL GENETABLERE TILLID

Coronapandemien slog til, som ISS var midt i en overgangsfase mod den struktur, som selskabet har nu, hvor et hav af knopskudsforretninger er blevet solgt fra og fokus i stedet er lagt på storkunderne. Det var derfor med til at forlænge det, der i forvejen var en hård periode for serviceselskabet.

Som punktum for transitionen lancerede selskabet i november i år næste fase af sin strategi OneISS. Her lød de finansielle mål på en organisk vækst på 4-6 pct. årligt fra 2024 og en driftsmargin på 4,25-4,75 pct. fra 2023 og over 5 pct. fra 2024. Dertil vil ISS også til at udbetale udbytte for første gang siden 2019, mens der også er lagt op til muligheden for aktietilbagekøbsprogrammer og opkøb.

Det handler også i høj grad om at genvinde investorernes tillid, lød det fra topchef Jacob Aarup-Andersen på ISS kapitalmarkedsdag i London i forbindelse med præsentationen af de nye finansielle mål.

– Det, vi er i gang med, er et projekt, der handler om at genetablere markedets tillid til os. I sidste ende repræsenterer vi en virksomhed, der har skuffet nogle investorer. Og det er vores job som ledelse ikke at tale om, hvem der gjorde hvad, men at genopbygge den tillid. Punktum.

Noget tyder på, at det har haft den ønskede effekt, og det kom i kølvandet af kapitalmarkedsdagen et væld af opjusterede kursmål fra analytikerne.

TILBAGE TIL UDGANGSPUNKTET

Den nye strategi er ifølge Klaus Kehl en kærkommen tilbagevenden til udgangspunktet.

– Ser man på ISS udefra, er det en relativt simpel forretning. Den bør levere en smule toplinjevækst, relativt stabile marginaler, der burde være et godt cashflow, og der burde være grobund for udbytte og aktietilbagekøbsprogram. Det var alt det, de kom væk fra i 2020 og 2021, siger chefanalytikeren.

– Ser man på målene, de har sat op, så er det ikke vanvittig ambitiøst. Men hvis ISS bare kommer tilbage til udgangspunktet, så kommer de til at levere frie pengestrømme på 2-3 mia. kr. om året, og der kommer styr på deres balance, lyder det videre.

Ser man fremad, er ISS endnu ikke i smult vande, og forude venter et år med fortsatte udfordringer med inflation og udsigt til global vækstafmatning.

Gennem sin forretningsmodel bør ISS ifølge Klaus Kehl været relativt godt rustet mod begge, da der i selskabets kontrakter er taget højde for prisstigninger, og et svagt globalt vækstbillede kan få virksomheder til at udlicitere serviceopgaver til selskaber som ISS.

Men derudover er det også nødvendigt, at ISS leverer på de problemområder, der fortsat består.

– De skal selvfølgelig fortsætte med at levere på de hotspots, de har haft – bedre indtjening på Deutsche Telekom-kontrakten og få Frankrig op i et lidt højere gear. Så det bliver ikke en “walk in the park”, men det virker til, at de har rigtig gode kort på hånden til at kunne levere på det, vurderer Klaus Kehl.

.\\˙ MarketWire

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Konsulent til Økonomi og Styring
Region Sjælland
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland
Vil du have økonomisk overblik, ansvar og samfundsmæssig impact uden at arbejde fuld tid?
Region Sjælland
Cheføkonom med flair for samfundsanalyser til fagforeningen DM
Region Hovedstanden
Udløber snart
Økonom eller generalist med talforståelse og skarp pen til Person- og Ejendomsbeskatning i Skatteministeriet
Region Hovedstaden
Underdirektør til Formue og Investeringer i Skattestyrelsen
Region Sjælland

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank