Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

Tysk centralbankchef: Tæmning af inflationen kræver flere tiltag

MarketWire

mandag 02. januar 2023 kl. 11:12

Der skal yderligere tiltag til, hvis stigningen i forbrugerpriserne skal begrænses og inflationen tilbage på den ønskede kurs på 2 pct. om året.

Det siger Joachim Nagel, der er tysk centralbankchef og ECB-rådsmedlem, i et interview med Zeitschrift für das gesamte Kreditwesen ifølge Bloomberg News.

– Vores månedlige undersøgelser af selskaber og husholdninger viser en markant stigning i de langsigtede inflationsforventninger, siger han.

– Jeg tror fortsat, at vi er nødt til at ændre pengepolitikken for at bremse og vende tendensen, fortsætter han.

Den Europæiske Centralbank, ECB, hævede i 2022 sin indlånsrente med 250 basispoint. Flere i centralbanken har varslet, at flere renteløft venter i 2023.

Sidste uge udtalte ECB-chef, Christine Lagarde, ifølge Bloomberg News, at det “vil være endnu værre”, hvis inflationen får lov til at forankre sig i økonomien.

Samme pointe gentager Joachim Nagel i interviewet, hvor han fortæller, at det vil være fejlagtigt at holde igen med renteløftene nu, af frygt for at de højere låneomkostninger vil skade den økonomiske vækst.

– Så vil vi være tvunget til at stramme pengepolitikken langt mere voldsomt længere ud i fremtiden, hvilket vil putte endnu mere pres på økonomien, forklarer han.

Den tyske centralbankchef er dog optimistisk omkring den økonomiske situation i Tyskland, som han venter kun vil blive ramt af en mild recession. På mellemlang sigt venter Joachim Nagel, at inflationen kan blive tæmmet.

Inflationen i eurozonen blev i november opgjort til 10,1 pct. – et fald fra 10,6 pct. i oktober. I Tyskland voksede forbrugerpriserne 10,0 pct. i november på årsbasis mod en stigning i forbrugerpriserne i oktober på 10,4 pct.

.\\˙ MarketWire

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank