Danske Bank skruer ned for de økonomiske forventninger til 2023. Den danske økonomi målt på bruttonationalproduktet (BNP) ventes at falde med 1,0 pct. mod et tidligere ventet fald på 0,6 pct. Samtidig skrues der op på inflationen, der nu ventes at lande på 4,9 pct. i år mod tidligere 3,4 pct.
Det fremgår af en ny økonomisk prognose fra banken under titlen “Rustet til afmatning”.
Også tallene for netop overståede 2022 får en tur i revisionsmaskinen, da banken nu ser et årligt BNP på 2,9 pct. mod tidligere 3,0 pct. samt en inflation på 7,8 pct. mod tidligere 7,5 pct.
– Vi står efter vores vurdering på tærsklen til en økonomisk afmatning med stigende ledighed, fald i BNP, flere konkurser og i det hele taget sværere tider for mange virksomheder og husholdninger, skriver bankens cheføkonom, Las Olsen, i prognosen, og fortsætter:
– Faldende købekraft og højere renter betyder lavere efterspørgsel i ind- og udland, og det kommer til at kunne mærkes. Det er Danmark bestemt ikke alene om, og som vi ser det, er Danmark ret godt rustet til afmatningen.
Et stramt arbejdsmarked og solide husholdninger og virksomheder vil holde hånden under indvirkningen af afmatningen.
– Vores forventning er en afmatning i 2023, der bringer aktiviteten ned fra et uholdbart højt niveau til noget, der omtrent svarer til en økonomi i balance. Det betyder, at der ikke er udsigt til et egentligt opsving fra 2024 og frem, men mere til, hvad man kunne kalde normal vækst, vurderer Las Olsen.
– Risikoen er dog stor for, at afmatningen i 2023 bliver dybere end i prognosen, og hvis det sker, er der også mere potentiale for opsving bagefter, påpeger han.
INFLATION AVLER INFLATION
Hvor prisstigningerne løb løbsk i 2022, så ventes de at tøjles i år og endnu mere til næste år. Danske Bank understreger, at prispresset ser ud til at have toppet, hvilket skal ses i lyset af faldet i efterspørgslen og måske også normaliseringen af energipriserne i løbet af efteråret.
– Væsentligt færre virksomheder forventer at sætte priserne op, og lagerbeholdningerne er vokset kraftigt. Det indikerer et vist behov for at øge salget af varer, og med en stadig mere beskeden efterspørgsel kunne det godt udmønte sig i nogle markante udsalg, siger Las Olsen.
Men når Danske Bank så alligevel hæver forventningerne til inflationen i år i forhold til tidligere, skyldes det at de kraftige stigninger i energipriserne i december på ny løftede forbrugernes såvel som virksomhedernes omkostninger, og at der efterfølgende vil komme en række forsinkede effekter, der skubber priserne op i de første måneder af i år. Det gælder eksempelvis offentlig transport, i nogen grad fjernvarme og allervigtigst husleje.
– Der lader fortsat til at være et efterslæb af omkostninger, som endnu ikke er kanaliseret videre til forbrugerne. Presset på lønningerne bliver også større, og det indikerer, at prispresset i økonomien stadig vil være stort. Modsat trækker de store lagre og en afmatning af økonomien og efterspørgslen, som vil lette prispresset gradvist igennem prognoseperioden, fremgår det af prognosen.
Den 2 pct.’s inflation, som Danske Bank venter i 2024, skyldes, at energipriserne i markedet slår hurtigt igennem på de danske energiregninger, og at et gradvist fald i energipriserne trækker inflationen ned især i 2024.
– Det betyder også, at vi venter, at inflationen kommer tilbage under 2 pct. i løbet af 2024, hvilket er væsentligt hurtigere end i for eksempel euroområdet, siger Las Olsen.
.\\˙ MarketWire
