De amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i servicesektoren, ISM Services, faldt i december under neutralt niveau til 49,6 fra 56,5 måneden før.
Det er dermed værre end ventet, da der ifølge Bloomberg News var forudset fald til indeks 55,0 blandt økonomerne.
En værdi over 50 indikerer stigende aktivitet, mens en værdi under 50 indikerer tilbagegang.
ISM-indekset for servicesektoren bundede ud i april 2020 i 26,7 – som følge af coronakrisen – men har mod slutningen af coronakrisen sat rekord af flere omgange – senest i oktober 2021 med 69,1.
.\\˙ MarketWire







