Lufthansa er i færd med at drøfte en række vilkår med den italienske stat for at gå videre med en mulig overtagelse af en ejerandel på 40 pct. i ITA Airways.
Det oplyser anonyme kilder til Bloomberg News.
Ifølge kilderne ønsker Lufthansa blandt andet at sikre sig, at det har mulighed for at bakke ud af en fuld overtagelse af det italienske flyselskab.
Endnu er planerne dog kun på tegnebrættet, da Lufthansa ifølge kilderne stadig bare arbejder med skitserne til et foreløbigt bud. Blandt andet drøftes køb af en ejerandel på i første omgang 40 pct. via en kapitalforhøjelse i ITA. Købesummen for aktierne kan løbe op i så meget som 350 mio. euro.
Hertil kommer, at Lufthansa muligvis senere vil gå efter en majoritetspost, ligesom der åbnes for, at også en anden investor kan bringes på banen, skriver Bloomberg.
Lufthansa stiger torsdag eftermiddag 1,1 pct. til 8,50 euro.
.\\˙ MarketWire