Erhvervstilliden i staten New York, målt ved Empire State Manufacturing-indekset, faldt i januar tungt til minus 32,9 fra minus 11,2 måneden før. Dermed udviklede tillidsindekset sig klart værre end ventet.
Der var således ifølge Bloomberg News ventet en stigning til minus 8,6 blandt økonomerne.
Empire Manufacturing er et månedligt indeks, der dækker over en rundspørge blandt producenter i New York-regionen. Deltagerne er udvalgt bredt geografisk i staten og bredt blandt mange industrier og forholder sig både til den nuværende og forventede situation.
Indekset nåede i april 2020 bunden i minus 78,2, mens det toppede i 43,0 i juli 2021.
.\\˙ MarketWire







