Uddrag fra Sydbanks analyse af SAS:
Vi fastholder Sælg-anbefalingen på SAS-aktien. SAS har offentliggjort, at selskabet er nået i mål med leasingbesparelser på mindst 1 mia. SEK årligt. Det er et ikke uventet men alligevel meget vigtigt skridt fremad i SAS FORWARD-planen. Uanset står SAS-investorerne overfor massiv – og måske total – udvanding, når kapitalforhøjelsen bliver gennemført – formentlig medio 2023.
SAS har netop offentliggjort, at selskabet har færdigforhandlet med yderligere to leasingselskaber (om i alt 13 fly), og at selskabet betragter forhandlingerne med leasingselskaberne som afsluttet.
I alt har SAS forhandlet nye aftaler med 15 leasingselskaber om 59 fly, og selskabet er nået i mål med besparelser på mindst 1 mia. SEK årligt. SAS har over de seneste måneder løbende fortalt om fremskridt i forhandlingerne.
Få vores øvrige investeringsnyheder direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores gratis daglige nyhedsbrev her:
Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12
Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.