Er der en helt ny kapitalisme på vej i USA? Det mener forfatterne til bogen ”Capital Evolution”, venturekapitalisterne Seth Levine og Elizabeth MacBride. De ser i både små og store virksomheder tegn på en kapitalisme, der bryder med neoliberalismen, og som satser på et bredere medejerskab med større respekt for brede samfundsinteresser, skriver journalist Hugo Gaarden i denne anmeldelse.
Deres budskab er, at udviklingen mod bredere ejerskab fører til en bedre økonomisk udvikling for virksomhederne og for samfundet generelt, og det vil føre til mindre ulighed.
Skal man skære deres konklusion ud i pap, så består den nye dynamiske kapitalisme i at fordele virksomhedernes overskud bredere på flere mennesker end hidtil, uden at gøre dem til et eksperiment som Økonomisk Demokrati i Danmark for mange år siden.
Den nye kapitalisme handler ikke kun om at fordele overskuddet på flere, men også om at skabe en mere dynamisk økonomi i den enkelte virksomhed og i samfundet. Kapitalismen skal have et mere menneskeligt ansigt uden at blive et smart PR-projekt for kapitalismen.
Forfatterne mener, at der er ved at udvikle sig en ny konsensus omkring kapitalismen, og den får opbakning fra nogle af de mest kapitalstærke virksomheder, som storbanker og verdens største kapitalselskab BlackRock med Larry Fink i rollen.
De erkender blankt, at det er en ny udvikling, de forsøger at sætte ord på, og de tør ikke give et klart bud på, hvordan denne type kapitalisme vil ende, udover at den er et opgør med neoliberalismen og den ekstremt stærke fokusering på overskud og aktiekurser.
De kommer med tankevækkende beskrivelser af, hvordan fremtidens kapitalisme kan og bør se ud. Den tager mere hensyn til miljøet, medarbejderne og det omgivende samfund.
Årsagen er den simple, at ”vi synker, hvis vi ikke gør det”, som den tidligere topchef i Citibank og Time Warner, Dick Parson, udtrykker det.
Det er muligt at være kapitalist og et humant tænkende menneske med værdier på én gang. Sådan noget kan der komme megen tom snak ud af. Men sådan er det ikke i bogen ”Capital Evolution”. De ser erhvervslivet midt i en transformation, hvor det kan være svært at se, hvad den vigtigste tendens egentlig drives af, og hvad der kommer ud af det.
Deres udgangspunkt er, at de ikke bryder sig om neoliberalismen og de ultrarige, der har fået meget stor indflydelse i den amerikanske regering og på lovgivningen. Udviklingen præges af ekstrem grådighed og stigende ulighed, der konkret kan måles ved at se på produktivitetsudviklingen og lønmodtagernes timebetaling siden midten af 90’erne.
Fra den tid har globaliseringen, finanskrisen og digitaliseringen tvunget millioner ud i arbejdsløshed og bort fra deres hjem. Middelklassen har været på retur fra 90’erne. I forfatternes frustration over den udvikling, som endte med valget af Donald Trump, tog de rundt i USA for at tale med ledere og ejere, som gik nye veje.
Det var stort set i samme retning: En større grad af fordeling af indtjeningen og en større grad af medindflydelse og en større grad af hensyn til hele samfundet.
De har et godt eksempel i selskabet Optimax, der blev etableret i 1991, og som lavede kvalitetslinser til f.eks. NASA. De to ejere delte løbende ud af overskuddet – på basis af en ”åben bog”. Medarbejderne vidste, hvad overskuddet var. Hver måned blev 25 pct. delt ud til de medarbejdere, der havde været der mindst fem år.
Mange virksomhedsejere og eksperter finder det nødvendigt at bruge den tankegang i fremtiden, hvor der kan blive voldsomme ændringer som følge af kunstig intelligens og high-tech. Det ændrer ikke bare virksomhedernes liv og hele erhvervsbrancher. Det ændrer leveforholdene og geografien for store dele af befolkningen. Derfor må den ydre verden kobles tættere på virksomhederne, mener forfatterne.
De lægger meget vægt på værdisættet for en virksomhed. De mener, at værdier er nødvendige for at skabe gode resultater, og at det er vigtigt med værdier for at have check på de største virksomheder, fordi deres økonomiske magt vokser kraftigt.
Capital Evolution, Matt Holt, Seth Levine og Elizabeth MacBride, 275 sider
Hugo Gaarden
