FLSmidth kom ud af fjerde kvartal med resultater, der bragte årets salg og indtjening op i toppen af den seneste prognose.
Det viser foreløbige regnskabstal offentliggjort forud for ingeniørkoncernens kapitalmarkedsdag onsdag.
Omsætningen landede i fjerde kvartal på 6,5 mia. kr. Den justerede EBITA-margin blev 3,2 pct., mens EBITA-marginen samlet set endte på 0 pct.
Resultaterne bragte årets samlede omsætning op på 21,8 mia. kr. mod estimeret 21-22 mia. kr. i FLSmidths seneste regnskab.
Årets justerede EBITA-margin landede på 6,4 pct. mod ventet cirka 6 pct.
Endelig blev årets EBITA-margin 4,3 pct. mod tidligere forudset omkring 4 pct.
MINING OG CEMENT BIDRAGER BEGGE
Både Mining og Cement har klaret sig en smule bedre end de seneste forventninger, ledelsen har udstukket.
I Mining blev det til en kvartalsomsætning på 4,4 mia. kr. og en EBITA-margin på 7,7 pct.
Samlet bød 2022 dermed på en årsomsætning på 15,1 mia. kr. og en EBITA-margin på 7,6 pct. Her havde FLSmidth senest guidet en omsætning på 14,5-15,0 mia. kr. og en EBITA-margin på omkring 7,5 pct.
I Cement blev det til en omsætning i fjerde kvartal på 1,6 mia. kr. og en driftsmargin på 4,3 pct. Det bragte årets omsætning op på 6,3 mia. kr. mod estimeret 6,0-6,5 mia. kr. Til gengæld var driftsmargin lidt bedre end ventet, og ramte 3,3 pct. mod ventet omkring 3 pct.
RAMT AF EKSTRAORDINÆRE POSTER
Såvel fjerde kvartal som 2022 er påvirket af ekstraordinære omkostninger på henholdsvis 125 mio. kr. og 252 mio. kr. relateret til købet af Thyssenkrupps mineforretning. Desuden har FLSmidth haft ekstraordinære omkostninger til nedlukning af russiske aktiviteter på henholdsvis 80 mio. kr. i fjerde kvartal og 200 mio. kr. på årsbasis.
Tabel over FLS-regnskab med foreløbige tal for fjerde kvartal og 2022:
Mining
Mining *
Cement
Cement *
Non-core
Non-core *
Koncernen
Koncernen *
Q4
2022
Q4
2022
Q4
2022
Q4
2022
Omsætning i mia. kr.
4,4
15,1 (14,5-15,0)
1,6
6,3 (6,0-6,5)
0,5
0,5 (0,5)
6,5
21,8 (21,0-22,0)
justeret ebita-margin i %
12,4
10,6 (10,0-10,5)
3,2%
6,4 (ca. 6)
Ebita-margin i %
7,7
7,6 (ca. 7,5)
4,3
3,3 (ca. 3)
-0,4 mia. kr.
-0,4 mia. kr. (tab ca.-0,4)
0%
4,3 (ca. 4)
* FLSmidths forventninger i parentes.
.\\˙ MarketWire







