Analytikerne hos Bank of America har været ude med en positive analyse af europæiske detailhandelsaktier og har hævet anbefalingerne af Asos, Boohoo og Zalando til “køb”.
Forholdet mellem risiko og potentialet i aktierne er blevet forbedret, og selskabernes fokus på omkostningsreduktioner er også positivt, fremhæver Bank of America i analysen ifølge Bloomberg News.
Et fjerde onlinedetailhandelsselskab THG havde i forvejen en købsanbefaling hos storbanken, og den anbefaling bliver fastholdt.
Ud af de fire selskaber fremhæves Asos som “en af de bedste måder at investere i”, hvad der ser ud til at være et attraktivt risiko-afkast-forhold i onlinedetailindustrien.
Kursmålet for Asos får da også et gevaldigt løft til 1650 pence fra 450 pence. Aktien stiger på børsen i London fredag med 9,1 pct. til 765,7 pence.
Boohoo, som har fået sit kursmål sat op til 75 pence fra 53 pence, stiger desuden med 6,1 pct. til 44,99 pence.
Samtidig ligger Zalando i Frankfurt 5,0 pct. højere i 42,98 euro efter den nye købsanbefaling og et markant løft i storbankens kursmål for aktien til 50 euro fra 17 euro.
.\\˙ MarketWire







