Uddrag fra Sydbanks analyse af FLSmidth:
Vi fastholder vores købs-anbefaling efter FLSmidth har afholdt sin kapitalmarkedsdag, hvor selskabet løftede sløret for de nye langsigtede målsætninger for 2026 og ikke mindst prognosen for 2023. Eksekvering er nøgleordet da selskabet historisk har været udfordret og ikke leveret hvad der blev lovet. Vi tror på, at FLSmidth kan bryde forbandelsen om dårlig eksekvering og levere varen i de kommende år. Det skyldes ikke kun en selvsikker ledelse, men også pæne resultater det seneste års tid – det indikerer for os, at FLSmidths strategi virker. Samtidig er FLSmidth godt positioneret til at udnytte den grønne omstilling, hvor behovet for mineraler og nye teknologier vil understøtte FLSmidth. Kan FLSmidth levere hvad de lover, ser vi fortsat et attraktivt kurspotentiale i aktien, selvom vi anerkender både kortsigtede risici fra økonomisk afmatning og lange udsigter til 2026.
Få vores øvrige investeringsnyheder direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores gratis daglige nyhedsbrev her:
Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12
Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.