Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

Nasdaq-direktør: Ikke meget i det nye år har ændret sig fra 2022

MarketWire

mandag 23. januar 2023 kl. 12:36

2022 blev et pauvert år for børsnoteringer på den danske fondsbørs, hvor stor usikkerhed fik virksomheder og investorer til at blive på sidelinjen. Grundliggende er der ikke meget, der har ændret sig i 2023, men måske der alligevel er udsigt til at par nye børsmedlemmer.

Det fortæller Nikolaj Kosakewitsch, der er direktør for Nasdaq i København, til MarketWire.

2020 og 2021 var med henholdsvis 12 og 24 nynoteringer trods coronakrisen gode år, men i 2022 gik det stort set i stå. Her var der kun en enkelt decideret nynotering i form af Swizz Properties, mens Penneo gik fra vækstbørsen First North til hovedbørsen.

Ruslands invasion af Ukraine satte gang i usikkerheden i starten af året, og siden gav også den tårnhøje inflation samt fortsatte coronaeffekter virksomhederne og investorerne grå hår.

– Inflationsniveauet rystede mange af de børsnoterede virksomheder, men faktisk også hele erhvervslivet. Vi så også nogle forstyrrelser i leverandørkæderne, der gjorde, at vi i slutningen af tredje kvartal og starten af fjerde kvartal så en relativt lav ordreindgang helt ude i starten af leverandørkæden. Det har gjort, at investorerne har trukket følehornene til sig, siger Nikolaj Kosakewitsch.

– Du ved ikke, om du er købt eller solgt, og så lader du være med at handle. Det er det, vi har kunne se på både volumenerne og aktiekurserne, lyder det videre fra Nasdaq-direktøren.

Derfor er der ikke meget at sige til, at der ikke har været flere nynoteringer.

– Vi kunne selvfølgelig godt have tænkt os, at der var flere børsintroduktioner, men i et marked med så stor volatilitet og geopolitisk usikkerhed og med recessionsfrygt rundt om hjørnet, så er det naturligt, at vi ikke ser børsnoteringer i stor udstrækning, siger Nikolaj Kosakewitsch.

HØJE KAPITALOMKOSTNINGER

Et nyt kalenderår har ikke ændret ved de svære makroøkonomiske omstændigheder, og den store ubekendte er fortsat den lurende recession. Hvornår den rammer, og hvor dyb den bliver, vil få betydning for antallet af virksomheder, der vælger at gå børsvejen.

– Jeg tror egentlig ikke, at vi ser ind i en dyb recession, men den kan blive relativt lang med en gradvis genopretning. Men det kommer an på renteniveauerne og andre faktorer, siger Nikolaj Kosakewitsch.

Samtidig er virksomhederne – både noterede og unoterede – ramt af, at omkostningerne ved at rejse ny kapital er steget kraftigt.

– Jeg tror, at med den usikkerhed, og de høje kapitalomkostninger der er i øjeblikket, så vil den præmie, som investorerne vil kræve, hvis der skal laves en nynotering, gøre, at udbuddet af noteringer vil være relativt lavt, men ikke helt forsvundet, siger Nasdaq-direktøren.

Det vil formentlig ikke være de helt små virksomheder, der vælger at gå børsvejen i 2023, fortæller Nikolaj Kosakewitsch.

Hos Nasdaq har man rimelig god indsigt i pipelinen for nynotering, og her spår han, at det i højere grad bliver small- eller midcap-segmentet.

– Der kan komme noget i løbet af året, men jeg kan ikke sige noget om timingen, lyder det.

.\\˙ MarketWire

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Konsulent til Økonomi og Styring
Region Sjælland
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Vil du have økonomisk overblik, ansvar og samfundsmæssig impact uden at arbejde fuld tid?
Region Sjælland
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland
Udløber snart
Økonom eller generalist med talforståelse og skarp pen til Person- og Ejendomsbeskatning i Skatteministeriet
Region Hovedstaden
Udløber snart
Underdirektør til Formue og Investeringer i Skattestyrelsen
Region Sjælland
Cheføkonom med flair for samfundsanalyser til fagforeningen DM
Region Hovedstanden

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank