Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

Vestas’ topchef ser fortsat forretningsmiljø præget af usikkerhed

MarketWire

fredag 27. januar 2023 kl. 12:52

Der er fortsat mange usikkerheder om udviklingen i forretningsmiljøet i vindindustrien fremadrettet, hvilket også afspejler sig i den prognose, som vindmølleproducenten Vestas fredag er kommet med for 2023.

En fortsat høj grad af disciplin i forhold til at få de rette priser er dog hjælp til selvhjælp, siger Vestas’ administrerende direktør, Henrik Andersen, på en telekonference fredag.

– Vi er stadig meget disciplinerede, og vores prissætning fortsætter med at understøtte de fremskridt, vi gør. På den anden side må vi også anerkende, at vi stadig befinder os i en verden, der rummer usikkerheder – hvilket formentlig er en mild måde at udtrykke det på, men fra enten usikkerheder eller direkte udfordringer, siger Henrik Andersen.

Af usikkerheder nævner han blandt andet forholdene i forsyningskæden, som igennem længere har voldt industrien udfordringer – ikke mindst fordi Kina, som er en stor leverandør af vigtige komponenter til industrien, først for nyligt genåbnede efter coronapandemien.

– Vi kommer ind i et 2023, hvor vi ikke kender alle de udfordringer, der kan ramme os der. Der er stadig en verden udenfor, der rummer visse usikkerheder, både i forhold til eksekvering, markedsadgang og at gøre forretning i det hele taget.

– Derfor kommer det med en grad af større usikkerhed, end der normalt ville være. Det er også derfor, vi opererer med et spænd i vores driftsmarginprognose på 5 procentpoint, siger Henrik Andersen.

Vestas har spillet ud med en prognose for 2023 med en omsætning på 14-15,5 mia. euro og en driftsmargin, EBIT, før særlige poster på mellem minus 2 og plus 3 pct. Det er en prognose, som aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank kalder “uinspirerende”.

– Prognosen er betydeligt under vores forventning om en omsætning på 15,5 mia. euro og en overskudsgrad på ca. 4 pct. Det vidner om, at omkostningspresset og forstyrrelserne fra forsyningskæden trækker ud, skriver Jacob Pedersen i en kommentar.

I forhold til udsigterne peger Henrik Andersen også på fortsat træghed i forhold til opnåelse af tilladelser til at opføre vindmølleparker.

– Vi er skuffede over de relativt svage fremskridt i EU i forhold til permitting. På den anden side velkommer vi fremskridt i rigtigt mange lande i verden i forhold til at adressere problemet – ikke mindst i Latinamerika og i USA, siger Henrik Andersen.

I forhold til USA siger han, at 2023 vil blive et “ramp up”-år, hvor selskabet skalerer op for at møde det højere aktivitetsniveau, der er udsigt til drevet af Inflation Reduction Act.

– Vi opskalerer også på fabrikker og med partnere i USA i forhold til, hvad der kommer efter 2023. Så vi har sammensat en prognose, som reflekterer det for 2023, men du vil også se i 2023, at aktiviteten målt i antal leverede gigawatt er lavere.

– Det er dog ikke det værste der kan ske, hvis de gigawatt produceres en højere værdi og en højere omsætning i milliarder euro, siger Henrik Andersen.

Som noget nyt vil Vestas per 1. januar inkludere alle indtægter relateret til salg af Development-projekter som en del af den normale drift. Det afspejler områdets stigende finansielle og strategiske betydning.

– Vi ser nu, at Develpment er et stabilt fjerde ben i vores strategi, ved siden af onshore, offshore og serviceforretningen, siger Henrik Andersen.

.\\˙ MarketWire

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank