Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Ambu og Pandora er C25-indeksets købsanbefalinger

Bruno Japp

mandag 30. januar 2023 kl. 9:00

Ambu: Høj P/E levner ikke plads til usikkerhed eller forkert vækst

Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående fundamentalanalyser. Købs- og salgsanbefalingerne er kun vejledende.

A. P. Møller – Mærsk A – Hold, Aktuel kurs: 14190,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Hold, Aktuel kurs: 14440,00
APM er faldet ned til bunden i kursintervallet 14400-16000, og den kommende uge vil vise, om aktien starter endnu en 10 pct. stigning herfra. Eller om sikkerhedsnettet ved 14400 ikke længere holder.

Ambu – Køb, Aktuel kurs: 96,36
Ambu faldt tilbage under støttelinjen ved kurs 99, men aktiens kursbunde ligger højere og højere. Shorthandlerne har reduceret yderligere i Ambu, som ikke længere er børsens mest shortede aktie.

Bavarian Nordic – Hold, Aktuel kurs: 239,10
Bavarian Nordic ramte i sidste uge toppen i kursintervallet 205-255, og faldt i den forløbne uge tilbage derfra. Overordnet bevæger aktien sig sidelæns, og det giver en Hold-anbefaling.

Carlsberg B – Hold, Aktuel kurs: 963,20
Carlsberg er startet 2023 flot, men nu ser kursen ud til at ramme en psykologisk modstand ved kurs 1000. Her lå også den seneste kurstop tilbage i august 2022, hvorfra kursen faldt betydeligt.

Chr. Hansen – Hold, Aktuel kurs: 496,90
Chr. Hansen holder sig på den rigtige side af støttelinjen ved kurs 490, men der er indtil videre ikke tegn på, at der er styrke til en stigning herfra. Følg aktien fra sidelinjen.

Coloplast – Hold, Aktuel kurs: 820,20
Coloplast er faldet tilbage til bunden af kursintervallet 815-890, og det åbner mulighed for en ny stigning på 8-10 pct. op mod toppen af intervallet. Den forsigtige investor holder sig dog på afstand.

Danske Bank – Hold, Aktuel kurs: 142,25
Danske Bank har været sivende, siden kursen toppede i starten af januar, men nu ser det ud til, at der kan være støtte ved kursniveauet 135-140. Afvent en bekræftelse herpå, før et køb overvejes.

Demant – Sælg, Aktuel kurs: 192,95
Demant leverer faldende kurstoppe og stigende kursbunde. Det er ofte et pausesignal, som afløses af en fortsættelse af aktiens overordnede retning. For Demants vedkommende er den nedadgående.

DSV – Hold, Aktuel kurs: 1126,50
DSV gjorde i sidste uge et forsøg på at bryde op gennem loftet i kursintervallet 1070-1120, men i den forløbne uge blev kursen sendt tilbage igen. Det sætter spørgsmålstegn ved aktiens styrke.

FLSmidth – Hold, Aktuel kurs: 289,30
FLSmidth fortsætter sin stigning, men det er bemærkelsesværdigt, at aktien i denne uge har overtaget Ambus plads som børsens mest shortede aktie. Læs også analysen om FLSmidth.

Genmab – Sælg, Aktuel kurs: 2656,00
Genmab fortsætter sit styrtdyk fra kurstoppen i 3295, og kursen er sendt tilbage til niveauet fra januar 2021. Der er ingen tegn på, at kursfaldet er slut, så det bliver til en salgsanbefaling.

GN Store Nord – Hold, Aktuel kurs: 177,00
GN Store Nord bragede torsdag i vejret med 10,5 pct. Men GN har længe været en aktie med store kortsigtede bevægelser, så der bør ikke lægges for meget i dette. Der er endnu ikke belæg for et køb.

ISS – Hold, Aktuel kurs: 152,50
ISS faldt i denne uge tilbage efter endnu et mislykket forsøg på at komme forbi kursniveauet 155-160. Det er for tidligt at kvittere med en salgsanbefaling, så indtil videre siger vi Hold.

Jyske Bank – Sælg, Aktuel kurs: 485,20
Jyske Banks stigning standsede i første halvdel af januar lige under kurs 500, og siden er det gået ned ad bakke. Vi forventer et fortsat fald ned mod 60 dages glidende gennemsnit* i 454.

Netcompany – Sælg, Aktuel kurs: 272,00
Netcompanys årsregnskab 2022 blev straffet med et kursfald på 21,2 pct. i onsdags. Den følgende dags stigning på 6,7 pct. må indtil videre betragtes som en midlertidig reaktion på onsdagens kollaps.

Nordea – Hold, Aktuel kurs: 80,40
Nordea adskiller sig fra de øvrige bankaktier ved at fastholde styrken, mens eksempelvis Danske Bank og Jyske Bank siver. Med årsregnskabet 2022 lige om hjørnet nøjes vi dog med at sige Hold.

Novo Nordisk B – Sælg, Aktuel kurs: 947,90
Novo Nordisk har genvundet det stejle kursfald fra midt i måneden, men aktiens styrke er kun moderat. Vi ser p.t. større risiko for et kursfald end for en stigning forbi modstandslinjen ved kurs 970.

Novozymes B – Hold, Aktuel kurs: 346,70
Novozymes aflagde årsregnskab 2022 i torsdags, men det medførte ingen reaktion fra investorerne. I et stigende marked er det et negativt signal, men på kort sigt nøjes vi med en Hold-anbefaling.

Pandora – Køb, Aktuel kurs: 577,60
Pandoras stigning har på kort sigt mødt en modstand ved kurs 575, hvor kursen er toppet to gange. Vi ser det dog blot som en midlertidig pause, inden kursen fortsætter opad.

Rockwool – Hold, Aktuel kurs: 1945,50
Rockwool er gået i stå ved modstandsniveauet ved kurs 1900-1950. Det samme skete i august, hvorefter kursen faldt til 1150. Vi tror ikke, det gentager sig, men følg foreløbig Rockwool fra sidelinjen.

Royal Unibrew – Sælg, Aktuel kurs: 467,90
Royal Unibrews forsøg på at komme tilbage i kursintervallet 495-550 er nu aflyst, og kursen faldt i denne uge til den laveste kurs siden november 2022. Næste mål kan ligge helt nede ved kurs 400.

Tryg – Sælg, Aktuel kurs: 156,10
Tryg svinger i kursintervallet 150-170, men tendensen er svagt sivende, og RSI14-værdien** på 40 ligger i den nederste halvdel af intervallet 0-100. Ugens offentliggørelse af årsregnskabet 2022 hjalp ikke.

Vestas Wind Systems – Sælg, Aktuel kurs: 192,26
Vestas er faldet tilbage til loftet i kursintervallet 150-195, som der blev forsøgt at lægge afstand til i første halvdel af januar. Fredagens fald under kurs 195 udløser en salgsanbefaling.

Ørsted – Hold, Aktuel kurs: 603,40
Ørsted fortsætter nedturen efter sidste uges nedjustering, men nu nærmer kursen sig niveauet ved 575, som to gange i oktober viste sig at være bunden for et fald. Vi vover derfor en Hold-anbefaling.

Bruno Japp

* Hvad er 60 dages glidende gennemsnit?

60 dages glidende gennemsnit er en akties gennemsnitlige lukkekurs de seneste 60 dage. 60 dage svarer til det omtrentlige antal børsdage de sene­ste tre måneder. Dette gennemsnit beregnes hver dag, og giver dermed en udglattet kursgraf, hvor de daglige udsving er fjernet. Det giver et klarere billede af aktiens retning, og om hvorvidt investorernes holdning til aktien er ved at ændre sig i positiv eller negativ retning.

** Hvad er RSI 14?

RSI14 er en forkortelse for Relative Strength Index, og det er et matematisk værktøj, som beregner styrken i en aktie, og udtrykker den i et tal mellem 0 og 100. Dette tal kan beregnes for forskellige tidsperioder, men styrken over en 14 dages periode er den traditionelle, og det er den vi anvender.

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank