Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

IMF øger forventningerne til verdensøkonomien en smule

MarketWire

tirsdag 31. januar 2023 kl. 6:34

Den Internationale Valutafond (IMF) opjusterer sit globale vækstskøn for 2023 med 0,2 procentpoint til 2,9 procent.

Det fremgår af IMF’s halvårlige prognose for verdensøkonomien. Den er blevet offentliggjort natten til tirsdag.

I den tidligere prognose fra oktober 2022 forudså IMF en global vækst på 2,7 procent i år. Det er ganske lavt sammenlignet med de forudgående årtier.

Årsagen var blandt andet krig, inflation og covid-19-spredning i Kina.

Især de første to faktorer kan ifølge IMF fortsat give problemer.

Men IMF ser også mulighed for et hurtigere fald i inflationen end hidtil skønnet. Derudover har nogle lande opbygget en efterspørgsel, der kan sætte skub i økonomien.

Genåbningen af Kina nævnes også som en vigtig økonomisk igangsætter.

– Den hurtige covid-19-spredning i Kina lagde en dæmper på væksten i 2022. Men den nylige genåbning har banet vej for en fremgang, som er hurtigere end ventet, skriver IMF.

Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, kalder prognosen “en artig overraskelse, der viser, at inflationskrisen ikke har ramt verdensøkonomien så hårdt, som IMF ellers tidligere frygtede”.

Men han tør stadig ikke at afvise risikoen for en mere dyb økonomisk krise.

– Jeg håber naturligvis, at IMF får ret i sin nye mere optimistiske prognose. Men når det er sagt, så er de økonomiske udsigter mildt sagt ekstraordinært usikre, udtaler han i en skriftlig kommentar.

Selv om IMF opjusterer sit skøn for verdensøkonomien, er det stadig under gennemsnittet for væksten i årene fra 2000 til 2019. Her lå den årligt på 3,8 procent.

Blandt de faktorer, som fortsat lægger en dæmper på verdensøkonomien, er inflationen og centralbankernes øgede rentesatser i kampen mod de stigende priser.

Inflationen ventes ifølge IMF at falde fra 8,8 procent sidste år til 6,6 procent i år. I 2024 kan den komme ned på 4,3 procent.

IMF er en international organisation med 190 medlemslande, som arbejder sammen om at forsøge at stabilisere den globale økonomi.

En af valutafondens vigtigste opgaver er at varsle uventede udviklinger og kriser i verdensøkonomien.

Den halvårlige prognose, World Economic Outlook, giver IMF-økonomernes analyse af globale udviklinger i økonomien på kort og mellemlang sigt.

/ritzau/

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Konsulent til Økonomi og Styring
Region Sjælland
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland
Vil du have økonomisk overblik, ansvar og samfundsmæssig impact uden at arbejde fuld tid?
Region Sjælland
Cheføkonom med flair for samfundsanalyser til fagforeningen DM
Region Hovedstanden
Udløber snart
Økonom eller generalist med talforståelse og skarp pen til Person- og Ejendomsbeskatning i Skatteministeriet
Region Hovedstaden
Udløber snart
Underdirektør til Formue og Investeringer i Skattestyrelsen
Region Sjælland

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank