Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

Nordea/CEO: Solidt regnskab – fortsat usikkerhed

MarketWire

torsdag 02. februar 2023 kl. 11:22

Nordeas topchef, Frank Vang-Jensen, er tilfreds med resultatet for året og for fjerde kvartal, der overraskede analytikerne og var klart bedre end samme periode året før.

– Det er et stabilt og stærkt resultat, vi kommer med, og kreditkvaliteten er høj, konstaterer han over for MarketWire, men understreger, at der fortsat er usikkerhed, der kan påvirke.

Nordea landede et nettooverskud i fjerde kvartal på 1260 mio. euro og for året et på 4194 mio. kr. mod henholdsvis 1017 mio. euro og 3831 mio. euro.

OMKOSTNINGER ØGET

Nordeas omkostninger stiger i kvartalet med 3 pct., når der renses for engangsposter – en indtægtsførelse i fjerde kvartal i 2021 år og omkostninger til købet af Topdanmark Liv i fjerde kvartal sidste år. Rapporteret steg omkostningerne dog 12 pct. til 1230 mio. euro.

En del af væksten skyldes, at Nordea har investeret 50 mio. euro ekstra i hvidvask-tiltag og IT.

Cirka halvdelen er yderligere investeringer i forebyggelse af finansiel kriminalitet.

– Vi skal styrke forsvaret mod kriminelle yderligere, og det er ikke kun en Nordea-ting, men den er branchespecifik, forklarer Frank Vang-Jensen og påpeger, at det også vil blive tilfældet i år.

Den anden halvdel er investeringer i IT, som med topchefens ord er et vigtigt område, og det vil der også blive investeret i år.

USIKKERHEDEN FORTSAT HØJ

– Usikkerheden er fortsat stor og for stor til, at vi kan ændre vores 2025-målsætning om en egenkapitalforrentning “over 13 pct.”, siger topchefen.

Nordea er ellers i mål både for 2022 og har forventning om også at nå det i indeværende år.

– Vi venter fortsat at levere “over 13 pct.”, men sætter ikke yderligere tal på, da usikkerheden er for stor for nuværende, siger han videre.

Frank Vang-Jensen er dog overbevist om, at Nordea med den information, som eksisterer nu, kommer godt igennem 2023. Men han finder, det vil være forkert at vurdere udviklingen i 2024 og 2025 nu.

– Vi vil opdatere vores mål, hvis og når vi får et mere stabilt og forudseeligt miljø. Det skal der til, før vi sætter konkrete opdaterede mål på 2025-målsætningen.

USIKKERHED OM INFLATION OG FORBRUGERE

Usikkerheden, som koncernchefen ser for sig, knytter sig til inflation og forbrugeradfærd.

Frank Vang-Jensen tror personligt på, at inflationen har toppet eller er tæt på her i første kvartal.

– Sker det, vil det efter et par kvartaler vise sig i centralbankernes data. Det vil så være et signal til samfundet om, at det ikke bliver være, siger han.

Når det sker, vil det bedre forbrugernes forventninger, styrke deres tro på fremtiden og give tryghed, og så vil deres ageren og adfærd ændre sig.

– Jeg tror, at når året slutter, har vi en markant lavere inflation, end det er tilfældet i dag.

Med til også at skabe usikkerhed hos forbrugerne er husmarkedet. Frank Vang-Jensen venter, at husmarkedet også vil i år have lav aktivitet.

– Boligpriserne skal fortsat tilpasses, og markedet skal lande på benene, og det tror jeg det gør.

Den udvikling vil påvirke forbruget og ramme små og til dels mellemstore virksomheder inden for områder som detailhandel, tøjforretninger og cafeer, venter han, men understreger, der indtil videre kun er små tegn på, de rammes, men tegnene er der.

.\\˙ MarketWire

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Konsulent til Økonomi og Styring
Region Sjælland
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland
Vil du have økonomisk overblik, ansvar og samfundsmæssig impact uden at arbejde fuld tid?
Region Sjælland
Cheføkonom med flair for samfundsanalyser til fagforeningen DM
Region Hovedstanden
Udløber snart
Økonom eller generalist med talforståelse og skarp pen til Person- og Ejendomsbeskatning i Skatteministeriet
Region Hovedstaden
Udløber snart
Underdirektør til Formue og Investeringer i Skattestyrelsen
Region Sjælland

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank