Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

FLS: Frasalg af cementforretning er næste logiske skridt

Morten Sørensen

onsdag 08. februar 2023 kl. 11:40

FLSmidths frasalg af cementforretning næste skridt?

Et frasalg eller en selvstændig notering af FLSmidths division for udstyr til cementfremstilling ligner det næste logiske skridt for koncernen. På den nyligt af­holdte kapitalmarkedsdag blev det understreget, at der stort set ikke er synergier mellem den store mi­neudstyrsdivision og den mindre cementdel, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.

Hvis FLSmidths topfolk ellers ta­ger konsekvensen af deres egen strategi, så vil divisionen, der leverer og servicerer cemen­tanlæg, blive solgt fra.

Efter opkøbet af ThyssenKrupps division for mineud­styr (TK Mining), og efter at koncernen i 2022 har fået ny formand og ny topchef, skal koncernen nu klart deles op i to virksomheder, en stor del, der leverer mineudstyr, og en noget mindre division, der står for FLSmidths produk­tion og servicering af udstyr til cementproduktion og leve­ring af hele cementfabrikker.

Den nye bestyrelsesformand Tom Knutzen og den nye CEO Mikko Keto vil forenkle og fokusere aktiviteterne i to enheder, der foreløbig skal rummes i samme børsnote­rede selskab. Derudover skal non core-aktiviteter med en omsætning på omkring 1 mia. kr. sælges fra. Markedet sætter pris på pure play-tankegangen, og fremlæggelsen af planen medførte, at FLSmidth-aktien steg 10 pct.

Ledelsen leverede selv på den netop afholdte kapital­markedsdag en stribe argumenter for, at de to aktiviteter egentlig ikke hører hjemme i samme koncern:

1) Der skal ske en opdeling i klarere roller, så de to ledel­ser – af Mining og Cement – i højere grad kommer til at stå til ansvar for deres præstationer. Ifølge ledelsen vil opdelin­gen skabe mere fleksibilitet i driften og skabe øget finansiel transparens. Den fulde konsekvens af den argumentation må logisk være en egentlig opsplitning med et frasalg eller en selvstændig børsnotering af FLSmidths cementdel.

2) FLSmidth satser nu først og fremmest på minede­len. Det giver mening i betragtning af potentialet. Men det betyder også, at cementdelen ikke får så meget af tople­delsens opmærksomhed. Indtjeningen i Mining er gradvist blevet forbedret over de seneste år, mens Cements perfor­mance har været utilfredsstillende.

Mining skal i perioden frem til 2026 nu vokse 3-6 pct. mere end markedsvæksten og nå en EBITA overskudsgrad på 13-15 pct. Cement skal derimod i samme periode vokse på linje med markedet og nå en EBITA-overskudsgrad på 8 pct. Det er altså Mining, der satses på.

3) Der er stort set ingen synergier mellem de to dele. Ledelsen forklarer blandt andet den markante nye opde­ling af koncernen med begrænsede synergier, begrænse­de overlap i kundebaserne og i produktudvalget og med, at de to dele af koncernen leverer til forskellige industrier og konjunkturcykler.

4) Kapitalmarkedet vil presse på. Den skærpede strategi har den nye topchef – fremgik det på kapitalmarkedsda­gen – udformet efter dialog med investeringsbanker. Netop investeringsbanker vil typisk gå efter opsplitninger, så de kan investere deres kunders midler i rendyrkede virksom­heder. I takt med, at Mining formentlig også i de kommen­de år vil klare sig bedre end Cement, vil investorerne stadigt oftere spørge, hvad FLSmidth skal med cementdelen.

5) Cementdelen bliver nu skåret til med en kraftig ned­skæring af antallet af ansatte og en enklere global struktur. Man kan se det som en slags skønhedskur. Hvis det lykkes at løfte indtjeningen i cementdelen, sådan som 2026-pla­nen lægger op til, vil den fremstå som langt mere attraktiv for en køber. At strategien for Cement kaldes Green’26 kan man også se som en del af en fristende indpakning.

Hvem skal så købe? FLSmidth er den største aktør på de fleste af sine markeder, og der er ingen større spiller, som er i færd med at konsolidere denne branche. Så kapi­tal- eller pensionsfonde kunne være en mulighed. At lade cementdelen børsnotere selvstændigt er en anden løsning. Som en selvstændig virksomhed ville FLSmidths cementdel selv kunne påtage sig rollen som den, der konsoliderer.

FLSmidths cementdel skal bære store projekter, og det kræver et vist kapitalgrundlag. Men FLSmidths cementdel ser nok så meget sin fremtid som leverandør af miljø- og klimarigtige forbedringer af eksisterende anlæg og som serviceleverandør til de mange cementanlæg, der i dag bruger virksomhedens produkter og teknologi. FLSmidth er i dag til stede med produktionsanlæg eller komponen­ter på over halvdelen af alle cementfabrikker i verden.

Morten A. Sørensen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank