Skjern Bank kom ud af 2022 med et overskud før skat på 191,1 mio. kr. – og set i lyset af, at året har været præget af krigen i Ukraine, skyhøj inflation, økonomisk afmatning og et udfordret marked for værdipapirer, så kalder banken selv resultatet for “meget tilfredsstillende.”
I 2021 var overskuddet på 204,5 mio. kr. Og banken regner med, at det igen i år kommer op i det leje, idet den guider med et overskud før skat i lejet 210-250 mio. kr.
Det fremgår af bankens regnskab torsdag eftermiddag.
Nettorente- og gebyrindtægterne er steget 21,7 pct. til 463,7 mio. kr. fra 381 mio. kr., og det skyldes til dels stigende renteniveauer i Nationalbanken, der har betydet stigende gennemsnitlig rente på bankens samlede udlånsportefølje, at renterne i Nationalbanken igen blevet positive, stor kundetilgang og høj aktivitet på boligområdet.
Nedskrivningerne lander på 2,7 mio. kr. eller 17,9 mio. kr. mere end i 2021 svarende til 0,1 pct. af bankens udlån og garantier.
– Det ledelsesmæssige skøn til imødegåelse af usikkerheden omkring stigende inflation og renter, samt generelt udfordrede økonomiske udsigter er i året øget med 15 mio. kr. til 70 mio. kr. ultimo 2022. Banken har i 2022 alene konstateret begrænsede nedskrivninger og økonomiske udfordringer hos kunderne, skriver Skjern Bank i regnskabet.
Men få kunder, særligt inden for byggesektoren, har som følge af tilbagebetaling af covid-19 lån “kombineret med svære økonomiske vilkår med stigende råvarepriser og faldende efterspørgsel, måttet konstatere at fortsat drift ikke har været mulig,” skriver banken.
Skjern Bank venter i 2023 et basisresultat på 225-275 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 210-250 mio. kr. Oveni foreslås et udbytte for 2022 på 3 kr. per aktie – akkurat som i 2021.
Tabel over Skjern Banks årsregnskab for 2022:
Mio. kr.
FY 2022
FY 2021
Netto rente- og gebyrindtægter
463,7
381
Kursreguleringer
-30,8
20,2
Nedskrivninger på udlån og tilgod.
2,7
15,2
Resultat før skat
191,1 204,5
Nettoresultat
150,2
163,3
Udbytte pr. aktie (kr.)
3,0 3,0
Skjern Banks forventninger til 2023:
Mio. kr.
Ved Q4 2022
Basisresultat
225-275
Resultat før skat
210-250
.\\˙ MarketWire