Twilio stiger 2,4 pct. til 61,47 dollar, efter at softwareselskabet, der udvikler it-produkter til virksomheder til blandt andet kommunikation, i en email til personalet har meddelt, at det planlægger at skære medarbejderstyrken med 17 pct.
Yderligere planlægger softwareselskabet også en restrukturering, yderligere kontornedlukninger og nedskæringer af frynsegoder til medarbejderne, skriver Bloomberg News.
Dette er ifølge finanshuset Morgan Stanley en del af de ændringer, investorerne ønsker at se.
Det viser, at investorernes ønske om driftsdisciplin endelig bliver modtaget af Twilio, på trods af potentiale for indtægtsforstyrrelser på kort sigt, vurderer Morgan Stanley.
.\\˙ MarketWire







