Rovsing, som leverer systemer til testning af satellitter, nedjusterer forventningerne til 2022/23 efter et første halvår, hvor udviklingen var negativt påvirket af kundeforsinkelser.
– Adskillige nye projekter blev startet sent i første halvår. I denne kontekst justeres forventningerne, fremgår det af halvårsregnskabet.
For hele året venter Rovsing nu kun en omsætning på 28-30 mio. kr. og et driftsresultat, EBITDA, på 1-2 mio. kr.
Tidligere ventede Rovsing en omsætning i niveauet 31-33 mio. kr. samt et driftsresultat, EBITDA, på 2,5-3,5 mio. kr.
Ved udgangen af 2022 havde Rovsing en rekordstor ordrebog på 43,9 mio. kr. efter en ordreindgang i første halvår på 24,9 mio. kr.
– Trods en stærk ordreindgang og ordrebog er omsætningen og indtjeningen i første halvår blevet negativt påvirket af programforsinkelser, hvilket påvirker den realiserede udvikling. Ydermere forblev forsyningskædepriserne volatile, fremgår det af regnskabet.
Rovsing-aktien dykkede umiddelbart efter regnskabet, men har siden rettet sig igen og ligger ved 12.30-tiden 2,3 pct. højere i 63,20 kr.
Tabel over Rovsings regnskab for første halvår af regnskabsåret 2022/23:
Mio. kr.
H1 2022/23
H1 2021/22
FY 2021/22
Omsætning
13,4
13,0
27,0
EBITDA
0,5
1,0
1,1
Nettoresultat
-1,1
-0,8
-1,5
Rovsing s finansielle forventninger til 2022/23:
Mio. kr.
Ved H1 2022/23
Før H1 2022/23
Omsætning
28-30
31-33
EBITDA 1,0-2,0
2,5-3,5
.\\˙ MarketWire







