A.P. Møller-Mærsks tidligere bestyrelsesformand, Jim Hagemann Snabe, barsler med planer om at forlade bestyrelsesarbejdet i den tyske gigant Siemens.
Det skriver det tyske erhvervsmagasin Wirtschaftswoche med henvisning til anonyme insiderkilder.
Ifølge mediets oplysninger planlægger Snabe at stoppe i bestyrelsen om to år – det vil sige i 2025. Til den tid har Snabe, der i dag er bestyrelsesformand for Siemens, siddet i bestyrelsen i tolv år og vil ikke længere anses som uafhængigt medlem af bestyrelsen.
Snabe, der er tidligere topchef for den tyske it-kæmpe SAP, tiltrådte som formand i 2018 og kom i Siemens bestyrelse i 2013.
Han stoppede som bestyrelsesformand i Mærsk for mindre end et år siden efter en særdeles succesrig rejse, hvor aktiekursen blev mere end fordoblet.
Da Snabe tiltrådte som formand i 2017 kostede en B-aktie i Mærsk 9864 kr., og da han fratrådte ved generalforsamlingen den 15. marts var kursen 23.200 kr.
I øvrigt er en anden dansker ifølge Wirtschaftswoches kilder på tale til bestyrelsen i Siemens. Det drejer sig om den tidligere Adidas-direktør Kasper Rørsted. Også Thyssenkrupps topchef Martina Merz nævnes som mulig kandidat.
.\\˙ MarketWire







