Den amerikanske finansminister Janet Yellen har mandag udtalt sin tillid til, at landets centralbank vil lykkes med at bringe inflationen i økonomien ned.
Meldingen kommer lige i kølvandet af nøgletal, som fredag faktisk viste en stigning i kerneinflationen i januar.
– Inflationen er stadig for høj, men i det store billede, hvis man ser over det seneste år, er inflationen på vej ned, sagde Janet Yellen mandag i et interview med tv-stationen CNN, ifølge Bloomberg News.
– Jeg ved, Federal Reserve har forpligtet sig til at fortsætte processen med at bringe den ned til normale niveauer, og jeg mener, den vil være succesfuld.
Janet Yellen var selv formand for centralbanken i USA frem til 2018, da daværende præsident Donald Trump erstattede hende med den nuværende chef, Jerome Powell.
Den amerikanske centralbank har et mål om prisstabilitet udtrykt ved en kerneinflation på 2,0 pct., men senest var bankens foretrukne mål for det, PCE Core, i januar på 4,7 pct. Det var en stigning fra 4,6 pct. i december, hvis tal i øvrigt blev oprevideret fra oprindelige 4,4 pct.
Den amerikanske centralbank har siden marts sidste år hævet sin rente otte gange fra omkring nul til 4,50-4,75 pct., men den har også indikeret flere renteløft forude. Seneste kvartalsprognose fra banken fra december pegede således på en nytårsrente i år på 5,125 pct.
Handelen med rentefutures indikerer imidlertid en terminalrente til september på 5,40 pct. og en rente ved årets udgang på 5,27 pct. Den 1. februar efter Federal Reserves seneste rentemøde var buddet en top i 4,89 pct. og en nytårsrente på 4,40 pct.
Tabel over udviklingen i den amerikanske inflation:
Forbrugerpriser (CPI) – årsbasis
Forbrugerpriser (CPI) – månedsbasis
Kerneinflation (Core CPI) – årsbasis
Kerneinflation (Core CPI) – månedsbasis PCE Core
Januar 2023
6,4% 0,5% 5,6% 0,4% 4,7%
December 2022
6,5% 0,1% 5,7% 0,4% 4,6%
November 2022
7,1%
0,1%
6,0%
0,2%
4,8% Oktober 2022
7,7%
0,4%
6,3%
0,3%
5,1% September 2022
8,2%
0,4%
6,6%
0,6%
5,2% August 2022
8,3%
0,1%
6,3%
0,6%
4,9% Juli 2022
8,5%
0,0%
5,9%
0,3%
4,7% Juni 2022
9,1%
1,3%
5,9%
0,7%
5,0% Maj 2022
8,6%
1,0%
6,0%
0,6%
4,9% April 2022
8,3%
0,2%
6,2%
0,6%
5,0% Marts 2022
8,5%
1,2%
6,5%
0,3%
5,4% Februar 2022
7,9%
0,8%
6,4%
0,5%
5,4% Januar 2022
7,5%
0,6%
6,0%
0,6%
5,2% * PCE Core, kerneprisindikator, er den amerikanske centralbank Federal Reserves foretrukne mål for inflationen, og banken har et mål om prisstabilitet i form af en kerneinflation på 2,0 pct. om året.
.\\˙ MarketWire







