Vestas er valgt som foretrukken leverandør til det 1,6 gigawatt store tyske Nordseecluster-vindprojekt.
Det oplyser Vestas i en pressemeddelelse tirsdag eftermiddag.
Projektet, der er et joint venture mellem RWE og Northland Power, består af fire vindmølleparker, der skal opføres nord for øen Juist i den tyske del af Nordsøen.
Med forbehold for ændringer i den endelige aftale skal Vestas efter hensigten levere 104 af sine V235-15.0 MW-møller til projektet.
Aftalen indeholder videre en flerårig drifts- og servicekontrakt.
Installationen af havvindmøller ventes igangsat i 2026 med en idriftsættelse af første del af Nordseecluster i 2027 på 660 MW. For de resterende 900 MW er installationen ventet i 2028 og idriftsættelse i 2029.
En auktion på sidstnævnte ventes at finde sted i år, skriver Vestas.
.\\˙ MarketWire







