Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående fundamentalanalyser. Købs- og salgsanbefalingerne er kun vejledende.
A. P. Møller – Mærsk A – Køb, Aktuel kurs: 16730,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.
A. P. Møller – Mærsk B – Køb, Aktuel kurs: 16965,00
APM brød op gennem loftet i kursintervallet 14500-16300, som den havde holdt sig indenfor siden oktober 2022. Det viser, at investorerne har revurderet deres holdning til aktien i positiv retning.
Ambu – Køb, Aktuel kurs: 110,00
Ambus fald fra kurstoppen i 115 var en naturlig korrektion, og kursen stiger nu fra den nederste grænse i en stigende kurskanal. Dermed følger Ambu lærebogens opskrift på en stigende aktie.
Bavarian Nordic – Hold, Aktuel kurs: 215,60
Bavarian Nordic er faldet tilbage til nederste del af kursintervallet 205-255, og dermed har investorerne stadig ikke taget stilling til, om kursen skal op eller ned herfra. Følg aktien fra sidelinjen.
Carlsberg B – Køb, Aktuel kurs: 1015,50
Carlsberg passerede i den forløbne uge modstandslinjen ved kurs 1000, og næste mål er kurstoppen ved niveauet fra januar 2022. Dengang lå kursen lige over 1100.
Chr. Hansen – Hold, Aktuel kurs: 501,00
Chr. Hansen ligger i bunden af kursintervallet 490-535, og det kan der spekuleres i, hvis man er kortsigtet investor. Aktiens ringe styrke betyder dog, at vi ikke kan anbefale dette.
Coloplast – Sælg, Aktuel kurs: 794,80
Coloplast fortsætter sin nedtur, og kursen ligger nu i bunden af en faldende kurskanal. Det kan på kort sigt sende kursen op omkring 820, og en sådan stigning bør benyttes som en salgsmulighed.
Danske Bank – Køb, Aktuel kurs: 164,05
Danske Bank fortsætter sin imponerende næsten lodrette kursstigning. Med en RSI14-værdi* på 73 er der stadig en vis margin til det niveau omkring 80, hvor stigningen må siges at være løbet løbsk.
Demant – Hold, Aktuel kurs: 216,20
Demant siver nedad efter at have sat en kurstop i 227, og der mangler tydeligvis kortsigtet tillid til aktien blandt investorerne. Men vi ser signaler om en støtte for kursen ved 205 og siger derfor Hold.
DSV – Køb, Aktuel kurs: 1308,00
DSV har et stykke tid bevæget sig sidelæns i niveauet omkring kurs 1285, men i slutningen af ugen blev stigningen genoptaget. Vi giver en købsanbefaling til en af C25-indeksets stærkeste aktier.
FLSmidth – Sælg, Aktuel kurs: 277,20
FLSmidth er steget en smule efter seneste markante fald, som sendte kursen ned fra 296 til 272. Det er p.t. FLSmidths model, hvor et stort fald efterfølges af en mindre stigning inden næste fald.
Genmab – Sælg, Aktuel kurs: 2562,00
Genmab faldt i den forløbne uge til en ny kursbund, som vi skal tilbage til september 2022 for at finde lavere. Det illustrerer investorernes negative holdning til Genmabs årsregnskab i sidste uge.
GN Store Nord – Hold, Aktuel kurs: 157,45
GN Store Nord faldt onsdag tilbage til niveauet for den seneste kursbund i december 2022. Herfra steg kursen betydeligt både torsdag og fredag, hvilket indikerer, at GN har nået bunden.
ISS – Køb, Aktuel kurs: 151,75
ISS ser heller ikke ud til at kunne bryde ud af kursintervallet 145-157 i tredje forsøg. Dermed er der udsigt til, at kursen endnu engang siver ned til bunden i intervallet.
Jyske Bank – Køb, Aktuel kurs: 586,00
Jyske Bank deltager med fuld kraft i bankaktiernes forårsfest. RSI14* nåede i starten af ugen op på ”overkøbt”-niveauet, og onsdagens kursfald på 2,5 pct. skal ses i den sammenhæng.
Netcompany – Sælg, Aktuel kurs: 251,60
Netcompany fortsætter med at sætte nye kursbunde, og den seneste blev sat i onsdags ved kurs 243. Herfra kommer der sikkert en ny stigning, men intet tyder på, at den vil være langvarig.
Nordea – Køb, Aktuel kurs: 88,97
Nordeas kursfald fra mandagens kurstop i 90,1 må indtil videre betragtes som en naturlig korrektion på den forudgående stigning. Vi har derfor ingen betænkeligheder ved købsanbefalingen.
Novo Nordisk B – Køb, Aktuel kurs: 1009,20
Novo Nordisk stiger stille og roligt efter at have forladt det sidelæns kursinterval 910-970. Den høje omsætning under tirsdagens kursfald bør bemærkes, men indtil videre siger vi Køb.
Novozymes B – Sælg, Aktuel kurs: 339,00
Novozymes er for første gang i år for alvor faldet ned gennem støttelinjen ved kurs 340. Det er et signal om, at investorerne ikke har genvundet tilliden til aktien efter ”fusionskursfaldet” i december.
Pandora – Køb, Aktuel kurs: 664,80
Pandora har vanskeligheder med at passere kurs 670, men stigende kursbunde indikerer, at presset på denne modstandslinje øges. Vi tror, gennembruddet ligger lige om hjørnet.
Rockwool – Sælg, Aktuel kurs: 1639,50
Rockwool satte onsdag en ny kursbund, og vi bemærker, at aktiens stigninger sker under en lavere omsætning end faldene. Det varsler yderligere kursfald den kommende tid.
Royal Unibrew – Hold, Aktuel kurs: 546,60
Royal Unibrews årsregnskab 2022 resulterede i en kursstigning på 7 pct. i torsdags, og det sendte kursen op til modstandslinjen ved 550. En stigning forbi den grænse udløser en købsanbefaling.
Tryg – Sælg, Aktuel kurs: 154,65
Tryg lukkede ugen på den forkerte side af støttelinjen ved kurs 156, og faldende kurstoppe afslører et stigende pres på den grænse. En høj omsætning under kursfaldene tænder advarselslampen.
Vestas Wind Systems – Hold, Aktuel kurs: 203,95
Vestas’ kursbunde er stigende, men kurstoppene er faldende. Sådan en situation viser, at juryen i øjeblikket diskuterer, hvilken retning Vestas skal sendes i. Afvent afgørelsen fra sidelinjen.
Ørsted – Hold, Aktuel kurs: 609,30
Ørsted var sivende gennem hele februar, men kursen ligger stadig indenfor kursintervallet 600-690. Kursen ligger nu i bunden af det nævnte interval, og det berettiger til en Hold-anbefaling.
Bruno Japp
Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser
* Hvad er RSI 14?
RSI14 er en forkortelse for Relative Strength Index, og det er et matematisk værktøj, som beregner styrken i en aktie, og udtrykker den i et tal mellem 0 og 100. Dette tal kan beregnes for forskellige tidsperioder, men styrken over en 14 dages periode er den traditionelle, og det er den vi anvender.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her