Æggebakkeproducenten Hartmann havnede ligesom andre industrivirksomheder i massiv modvind i 2022, hvor stigende priser på blandt energi gjorde det svært at tjene penge.
Hartmann har dog holdt skindet på næsen og formået at holde fast i driftsoverskuddet. Det fremgår af årsregnskabet.
Driftsresultatet opgjort før særlige poster og hyperinflation blev 252 mio. kr. mod 251 mio. kr. i samme periode året før.
– Hvis man ser på 2022, så er det lykkedes os at ride den værste storm af, som har ramt Hartmann i nyere tid.
– Vores forretning blev i løbet af året ramt af historisk høje energiomkostninger og et voldsomt inflationstryk, og det til trods er det lykkedes os at levere et solidt driftsresultat og en stigning i vores markedsandel, siger Torben Rosenkrantz-Theil, administrerende direktør i Hartmann, til MarketWire.
Omsætningen steg til 3350 mio. kr. fra 2666 mio. kr., og dermed skrumpede Hartmanns indtjeningsmargin til 7,5 pct. fra 9,5 pct. i 2021.
Både omsætningen på 3350 mio. kr. og driftsmarginen på 7,5 pct. svarer til foreløbige regnskabstal, som Hartmann meldte ud den 28. oktober.
I 2023 venter Hartmann en omsætning på 3,6-4,0 mia. kr. og et driftsresultat før særlige poster og regnskabsmæssig justering for hyperinflation på 220-320 mio. kr.
Investeringerne ventes at udgøre 300 mio. kr.
Tabel for Brdr. Hartmanns årsregnskab 2022:
Mio. kr.
Q4 2022
Q4 2021
FY 2022
Foreløbigt FY 2022* FY 2021
Omsætning
943
681
3350
3350 2744
Resultat af primær drift (EBIT)
129
-14
252
230
Overskudsgrad pct.
133
-2,1
7,5
7,5
8,4
Resultat før skat
54
-145
132
105
Nettoresultat
35
-109
61
74
Udbytte pr. aktie kr.
–
–
0
0
* Hartmann kom med udvalgte foreløbige tal for 2022 den 28. februar.
Brdr. Hartmanns forventninger til 2023:
Mio. kr.
Ved FY 2022
Omsætning 3600-4000
Driftsresultat fsp og justering for hyperinflation
220-320
.\\˙ MarketWire







