Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

EU-Kommission opfordrer lande til at skære i energihjælp

MarketWire

onsdag 08. marts 2023 kl. 12:39

Bekymringen for høje energiregninger har fyldt meget for forbrugere i Danmark og andre EU-lande. Men nu er energipriserne faldet så meget, at EU-landene bør skære i hjælpen til borgere og virksomheder.

Det mener EU-Kommissionen, som onsdag fremlagde sin finanspolitiske vejledning for 2024.

– EU-landene brugte samlet set 1,2 procent af bruttonationalproduktet sidste år på kompensation for høje energipriser. Nu er energipriserne faldet. Derfor skal EU-landene overveje at stoppe kompensationen, siger EU-kommissær for økonomi Paolo Gentiloni.

Den eneste undtagelse bør være de mest målrettede programmer, som skal hjælpe de mest udsatte borgere, fastslår Paolo Gentiloni.

Han henviser til den gunstige udvikling i energipriserne. Blandt de mange forskellige energiformer har krigen i Ukraine især betydet høje priser på gas. Det skyldes, at Rusland har stået for en stor del af leverancerne, som også bliver brugt til at producere elektricitet.

Men en enorm indsats for at skære i forbruget og købe gas fra andre lande har virket. Derfor ramte gaspriserne på den hollandske gasbørs TTF i denne uge det laveste niveau siden august 2021.

Det vil sige, at det i dag er billigere at købe gas, end det var i månederne op til krigen i Ukraine.

Prisen nåede i denne uge ned på 42 euro per megawatt-time. Det svarer til 312 kroner. Ifølge Dansk Industri (DI) er det et fald på 85 procent, sammenlignet med da prisen var på sit højeste.

På den baggrund mener EU-Kommissionen, at det er på tide at se på kompensationen til borgere og virksomheder.

En højtstående embedsmand i EU-Kommissionen taler forsigtigt om “overkompensation”, hvis programmerne fortsætter trods lavere energipriser.

Embedsmanden understreger dog, at situationen er anderledes for de 40 procent af borgere med de laveste indkomster. De er særligt ramt af de generelle prisstigninger i kølvandet på corona og den geopolitiske usikkerhed. Derfor kan EU-landene ifølge EU-Kommissionen overveje at fortsætte de mest målrettede programmer.

EU-Kommissionen lægger dog i sin vejledning til EU-landene generelt op til øget finanspolitisk disciplin i 2023.

Efter flere år med stort offentligt forbrug på grund af corona og krigen i Ukraine, så skal EU-landenes underskud nu bringes ned.

Det er blandt andet nødvendigt for at sikre, at det fortsat er muligt for EU-landene at låne til favorable rater, siger ledende næstformand for EU-Kommissionen, Valdis Dombrovskis.

/ritzau/

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Konsulent til Økonomi og Styring
Region Sjælland
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland
Vil du have økonomisk overblik, ansvar og samfundsmæssig impact uden at arbejde fuld tid?
Region Sjælland
Udløber snart
Økonom eller generalist med talforståelse og skarp pen til Person- og Ejendomsbeskatning i Skatteministeriet
Region Hovedstaden
Udløber snart
Underdirektør til Formue og Investeringer i Skattestyrelsen
Region Sjælland
Cheføkonom med flair for samfundsanalyser til fagforeningen DM
Region Hovedstanden

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank