De danske forbrugerpriser steg i februar med 7,6 pct. på årsbasis, viser tal fra Danmarks Statistik.
Dermed er inflationen aftaget en anelse, da årsstigningstakten for forbrugerpriserne måneden forinden var 7,7 pct.
– Den lidt lavere inflation i februar i forhold til januar skyldes i høj grad prisændringer på gas. Det er fortsat prisændringer inden for varer, der bidrager mest til den stadig høje inflation, skriver Danmarks Statistik.
På månedbasis steg forbrugerprisindekset med 0,9 pct. i februar i forhold til januar, viser statistikken fredag.
Samtidig virker den underliggende inflation opgjort eksklusive fødevarer og energipriser til at have bidt sig fast over 6 pct., konstaterer Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank.
Han kalder inflationen “genstridig”.
.\\˙ MarketWire







