Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

Ny Carlsberg-chef bakker op om Rusland-beslutning og strategi

MarketWire

fredag 17. marts 2023 kl. 6:34

To store opgaver ligger klar til Carlsbergs kommende topchef Jacob Aarup-Andersen, når han tager over efter Cees ‘t Hart senere på året.

Med jobbet overtager han en strategi, der er udviklet under hans forgænger, og han arver samtidig den bundne opgave at få frasolgt Carlsbergs bryggerier i Rusland, der har været sat til salg siden landets invasion af Ukraine.

Cees ‘t Hart har gjort det klart, at han så vidt muligt vil skille sig af med bryggerierne, inden han senest forlader skuden til oktober, men der er endnu ikke sat en underskrift.

– Hvis jeg skal overtage noget af den eksekvering, så gør jeg gerne det, konstaterer Jacob Aarup-Andersen på dagen, hvor offentligheden har fået kendskab til hans jobskifte.

– Der er ingen tvivl om, at det her er en meget kompliceret proces, og det har jeg dyb respekt for, siger topchefen og gentager ad flere omgange, at han er enig i beslutningen om at forlade Rusland.

Carlsberg forventer at kunne underskrive en aftale i første halvår, og herefter følger en nødvendig godkendelsesproces med de russiske myndigheder, som ingen kan forudsige udfaldet af. Den russiske forretning rummer otte bryggerier og lidt over 8000 ansatte.

SKAL EKSEKVERE EKSISTERENDE STRATEGI

For den resterende del af forretningen bliver opgaven at eksekvere strategien Sail ’27, der blev lanceret sidste år og tog over efter strategiplanen Sail ’22.

Også den plan bakker Jacob Aarup-Andersen entydigt op om, slår han fast.

– Det er en stærk og velforankret strategi, konstaterer han og uddyber, at netop strategien har været en væsentlig del af dialogen med Carlsberg-bestyrelsen i den nu afsluttede ansættelsesproces.

Netop det faktum, at han overtager en allerede fastlagt strategi, har fået flere analytikere til at rynke på næsten frem mod offentliggørelsen af den nye frontfigur. Spørgsmålet har været, i hvor høj grad den nye topchef har frihed til at tilpasse en strategi, der allerede er printet sort på hvidt.

– Mit mål er at levere langsigtet værdiskabende vækst med det fundament, der hedder Sail ’27, siger han og indikerer, at friheden kan ligge i den måde, strategien skal rulles ud.

– Jeg kommer ind med nogle kompetencer i forhold til at eksekvere strategien, men jeg skal også være med til at accelerere nogle af de temaer, som ligger i den, og det køber jeg fuldt ind i, lyder det videre.

.\\˙ MarketWire

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank