Endnu er det uvist, hvilke elementer fra efterårets 2025-plan, der overlever. Men man kan håbe på, at elementerne i det varslede vækstudspil, som regeringen fremlægger senere på året, vil bibeholde flere af forslagene til at stimulere underskoven i dansk erhvervsliv.
Efter regeringsseminaret i januar 2017 på Tøystrup Gods sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen, at regeringen vil fremlægge en opdateret 2025-plan, som giver et skøn over, hvad der kan gøres godt med. Regnestykket skal danne grundlag for en stribe nye initiativer til efteråret, hvor regeringen blandt andet vil fremlægge et vækstudspil, hvor indholdet endnu er ukendt.
”Vi har også kigget frem mod efteråret, hvor vi blandt andet vil fremlægge en jobreform fase to, som letter skatten på arbejde både i toppen og i bunden, og et vækstudspil, som skal skabe bedre vilkår for vores virksomheder,” sagde Lars Løkke Rasmussen ved den lejlighed.
Økonomisk Ugebrev har i en tidligere anmeldelse af 2025-planen kaldt forslagene til bedre finansieringsforhold for SMV underskoven, som det mest perspektivrige og nytænkende stykke erhvervspolitik i ti år. Vi gennemgår her nogle af de tidligere forslag.
Indførelse af investorfradrag: ”For at lette mulighederne for at skaffe risikovillig kapital til små og nystartede virksomheder ønsker regeringen at indføre et investorfradrag. Sverige og Storbritannien har indført et sådant investorfradrag for at understøtte adgangen til risikovillig kapital (…). Det foreslås, at der indføres et investorfradrag fra 2017. Forslaget indebærer, at personer, der investerer i små unoterede virksomheder får mulighed for årligt at fradrage halvdelen af investeringer for op til 650.000 kr. Dermed vil skattebesparelsen kunne udgøre op til ca. 90.000 kr. i 2017.”
Forslaget vil uden tvivl kunne blive en meget stærk dynamo for investeringer i små virksomheder de kommende år.
Lavere grænser for investering af pensionsopsparing i unoterede aktier: I følge planen øges muligheden for, at danskere med pensionsopsparing investerer penge i unoterede selskaber. Blandt andet kan der fremover investeres 50.000 kr. i unoterede aktier, når opsparingen overstiger 200.000 kr. I dag er grænsen 500.000 kr. Desuden nedsættes grænsen for enkeltinvesteringer fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Forslaget er et skridt i den rigtige retning.
Skattefrihed i de første tre leveår: I planen hedder det, at ”det foreslås, at iværksætterselskaber over en tre årig periode får skattefrihed for et skattepligtigt overskud på op til 7 mio. kr. Ordningen foreslås at gælde i virksomhedens tre første leveår. Nye iværksætterselskaber vil dermed i de første tre leveår spare selskabsskatten på 22 pct. af de første 7 mio. kr. i skattepligtigt overskud. Det svarer til en skattelempelse på op til ca. 1,5 mio. kr. i treårs perioden.”
Problemet er, at mange iværksættervirksomheder sjældent præsterer overskud de første tre år. Hvis de overhovedet har penge til overs, så investeres de i løbende udvikling af virksomheden. Så forslaget i denne udformning er fejltænkt. Bedste mulighed for at udnytte skattefriheden vil være etablerede større virksomheder, som lægger en ny forretningsaktivitet, som der giver overskud fra dag ét, i et iværksætterselskab.
Bonusfradrag ved investering i F&U: ”Virksomheder har efter gældende regler mulighed for at ”straks afskrive” udgifter til forskning og udvikling (FoU) svarende til 100 pct. af udgifterne. Der indføres fra 2017 og frem til 2025 et bonusfradrag på 50 pct. for SMV’er og 25 pct. for store virksomheder for merinvesteringer i FoU ift. niveauet i 2016. Det samlede fradrag for de berørte investeringer vil da udgøre 150 pct. for SMV’er og 125 pct. for store virksomheder.” For overskudsgivende virksomheder vil det ekstra fradrag give et ekstra stort incitament til at udvikle. Et element, som må vurderes at få god effekt især for mindre virksomheder.
Fradrag for alternative afkast: Der er tale om et såkaldt egenkapitalfradrag, der friholder normalforrentningen af egenkapitalen (alternativomkostningen ved egenkapitalfinansiering) for skat. Fradraget gælder nye indskud af egenkapital. Selvom det lanceres som et initiativ til fremme af iværksættere, vil langt den største del af ”besparelsen” i kroner tilfalde store kapitalstærke virksomheder. Selskaber med underskud, herunder opstartsvirksomheder som i de første år kan have underskud, kan fremføre uudnyttet ACE-fradrag til udnyttelse i senere års overskud.” Det betyder altså, at nye virksomheder med underskud i lang opstartfase ikke hjælpes af dette fradrag nu og her.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her