Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

PKA: Aktivt ejerskab skal sikre fair skat

Sophie

fredag 02. juni 2017 kl. 9:40

Interview: PKA mener, at selskaber med en ansvarlig skattepolitik på lang sigt vil skabe et bedre og mere stabilt afkast til investorerne. PKA har derfor udarbejdet et sæt principper for en skattepolitik til alle pensionskassens investeringer. I dette interview fortæller PKA’s Head of Responsible Investment, Pelle Pedersen hvorfor han mener, at det ikke er muligt at stille firkantede krav til virksomhedernes skatteplanlægning, men at det aktive ejerskab kan sikre en fair skat.

ØU: Hvordan er jeres nye skatteprincipper formuleret? PKA: ”I forhold til selskaber vil vi kigge på, om de tager en forholdsvis unødvendig stor finansiel risiko i relation til skatteplanlægning. Man kan spørge sig selv om f.eks. Apple og andre ikke burde vide, at det kunne give en merregning på 100 mia. kr. at indgå en aftale med Irland, der medførte en effektiv skatteprocent nær nul. Det er en risiko, vi som investorer gerne ville have haft kendskab til.”

Hvad er jeres hensigt med en ny skattepolitik? ”Vi vil gerne have nogle retningslinjer indenfor skatteområdet, som kan understøtte vores gennerelle retningslinjer for ansvarlige investeringer. Ambitionen er, at skattespørgsmål bliver håndteret ensartet for alle vores investeringer. Det har vi ikke haft tidligere. Det er for os helt naturligt at have en formuleret proces omkring virksomhedernes skatteplanlægning.”

Hvordan vil jeres politikker ændre måden som I vurderer virksomheder på – og hvordan kan det ændre måden, virksomhederne agerer på? ”Selvom Apple har mange penge og udfaldet måske ikke vil påvirke selskabet i særlig høj grad, så handler det for os grundlæggende om, hvordan virksomheder designer deres skattestruktur, samt om aftaler på skatteområdet rummer betydelige risici. Vores ambition er at sikre det bedst mulige afkast. Derfor kommer vi ikke til at forlange, at et selskab betaler hverken mere eller mindre i skat. Starbucks betalte f.eks. mere i skat end de skulle, fordi folkestemningen krævede det. Den retning mener vi ikke er den rigtige.”

Hvordan vil PKA konkret identificere risici relateret til virksomhedernes skatteplanlægning? ”I vores dialog med virksomhederne forsøger vi at finde ud af, hvilke risici selskabets skatteplanlægning potentielt medfører. For at skære det ud i pap, så er det ikke nogen let sag at finde ud af. De spørgsmål, vi skal stille, er vi stadig i færd med at formulere. Der er de rene finansielle risici, som f.eks. Apples bøde på 100 mia. kr., som skal identificeres. Men der er også de bløde risici, som man ikke skal undervurdere. Selskaberne agerer jo i en verden, hvor samfundsansvar spiller en stadig større rolle. Starbucks eksemplet viser netop dette, og de bløde risici kan i sidste ende også have store finansielle konsekvenser.”

Handler det for jer også om etik og moral? ”Ja, men selskaberne har også en pligt til at sikre det bedste afkast til deres investorer. Derfor er det naturligt, at de søger aftaler, som indenfor lovens rammer sikrer dem netop det. I Apple-sagen er det også Irland, der har et problem, eftersom de har tilbudt en aftale som EU så sidenhen underkender. EU må kigge på den lovgivning, de tilbyder, og sørge for, at konkurrencen mellem staterne for at tiltrække investeringer balancerer på en fair måde. Dertil er det naturligvis også et spørgsmål om etik og moral. F.eks. når amerikanske selskaber opererer i Europa, så er det vel fair også betale skatten her.”

Hvad gør I konkret for at finde frem til, hvordan I vil vurdere hvad en fair skat er? ”Vi er med i en arbejdsgruppe i PRI, som bliver sat op over sommeren. Vi er ti investorer i en komite, hvor vi konkret kigger på, hvilke spørgsmål man kan stille til virksomhedernes skatteplanlægning, og hvilke strategiske tilgange man som investor kan have til skattespørgsmålet. Det vil munde ud i en række anbefalinger om fair skat, som andre investorer kan benytte sig af. Vi har desuden deltaget i ”the tax dialouge” med andre danske erhvervsorganisationer, virksomheder og interesseorganisationer.”

For nogle er skatteplanlægning en juridisk opgave, for andre er det en samfundsansvars opgave. Hvor vil PKA lægge snittet i den kommende politik? ”Det vil bygge på aktivt ejerskab, hvor vi vil være i dialog med virksomhederne. Jeg mener også, at det er den eneste reelle måde, hvorpå vi kan få afdækket vores risici i forbindelse med selskabernes skatteplanlægning. Vi har nu startet en proces med at formulere en række spørgsmål, der udspringer af vores værdier. På den måde sikrer vi os, at de investeringer vi foretager os er i overensstemmelse med vores retningslinjer.”

Joachim Kattrup

Læs hele udgivelsen her 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

Jobannoncer

Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank