Banknordik melder sig tirsdag morgen i stimen af banker, der opjusterer forventningerne til 2023.
Banken ser nu et nettoresultat i år på 210-240 mio. kr. mod før 190-220 mio. kr.
– Opjusteringen er drevet af to hovedfaktorer og skyldes primært, at bankens kunder har vist sig at være robuste overfor inflationspresset, hvilket har medført lavere nedskrivninger end forventet. Derudover er forventningerne til den grundlæggende drift forbedret på baggrund af højere nettorenteindtægter fra stigende styrings- og markedsrenter, skriver banken om opjusteringen.
Banken kommer med regnskab for første kvartal den 27. april.
.\\˙ MarketWire