MiFID2 ændrer spillepladen: vinder og tabere

MifID2 vil vende op og ned på forretningsmodellen for investeringsforeninger, banker og investorer.

EU-direktivet indføres i Danmark til sommer. Investeringsforeninger uden en privatkundebank til at bakke op kan blive tabere. Storbanker satser på roborådgivning til at holde på indtægt. Discountbrokere kan blive klare vindere.

Over 800.000 danskere ejer i dag investeringsforeningsbeviser. Langt de fleste har købt dem på anbefaling af deres bank, der har taget sig betalt med provisioner fra investeringsforeningerne. Det giver bankerne årlige indtægter på flere mia. kroner. Men det har også medfødt omfattende kritik af bankerne.

Provisionerne betyder, at rådgivningen typisk ikke har været drevet af et ønske i banken om at skabe de bedste afkast til kunderne, selv om de gerne ville have det til at se sådan ud. Derimod er rådgivningen mere drevet af, hvor stor provision banken kan hive hjem til sig selv.

Alt dette ændrer sig til sommer, når EU-direktivet MiFID2 bliver indført i Danmark, og det som udgangspunkt bliver forbudt for bankerne at modtage provisioner fra investeringsforeningerne. Kun hvis bankerne kan dokumentere, at deres rådgivning er ”værdiskabende” for kunderne, kan de fortsat modtage provisioner. Det bliver en af de største omvæltninger i den finansielle verden i mange år, vurderer eksperter.

Investeringsforeninger: Investeringsforeningerne står foran store udfordringer. I mange år har de solgt deres investeringsbeviser gennem en bank eller en anden distributør. Banken har fået betaling for dette i form af provisioner, hver gang de rådgav og solgte et investeringsbevis til deres kunder.

Formidlingsprovisionsbetalingerne udgjorde i 2014 omkring 40 pct. af foreningernes administrationsomkostninger. De penge må banker og distributører fremover kun opkræve, hvis de sender pengene direkte videre til kunderne, eller hvis banken/distributøren kan dokumentere, at deres rådgivning er værdiskabende for kunderne.

Ellers kan investeringsforeningerne selv beholde pengene. Men der bliver også brug for dem. For med ændringen forsvinder en stor del af bankernes og distributørerne motivation for at sælge investeringsforeningernes produkter. Investeringsforeninger må derfor forvente at skulle bruge mange flere kræfter fremover på at sælge sig selv til investorerne. Det ventes særligt at blive et problem for de investeringsforeninger, som ikke har en stor bank med mange privatkunder i ryggen.

Bankerne/formidlerne: De står til umiddelbart at blive de store tabere. De har gennem årene tjent op imod 3 mia. kroner i provision på at sælge investeringsforeningsbeviser, og det beløb risikerer at blive dramatisk reduceret. Hvis bankerne fortsat vil have penge for rådgivning, skal de opkræve pengene direkte hos kunderne. Dermed bliver det også mere tydeligt for kunderne, hvad rådgivningen egentligt koster, hvilket også er hele intentionen med direktivet. Risikoen er dog, hvordan kunderne vil reagere ved at få en regning på måske 4-5.000 kroner årligt for rådgivning i banken.

Hvis mange kunder vælger dette fra, kan bankerne blive nødt til at skære ned på antallet af investeringsrådgivere. Bankerne står også foran store udgifter til øgede krav om rapportering. Af samme grund ser vi netop nu de to store banker, Danske Bank og Nordea, forsigtigt løfte sløret for deres planer med at indføre automatiseret rådgivning, hvor kunderne får rådgivning via en computer, også kaldet robot-rådgivning.

Hvis kunderne i stort omfang vælger ikke at betale for rådgivning men i steder selv træffer investeringsbeslutninger, der bare skal udføres, så står discountdistributører som eksempelvis Nordnet og Saxo Bank til at kunne vinde markedsandele, hvis de tager kampen op med at konkurrere på prisen.

Investorerne: På papiret er investorerne de store vindere med dette direktiv. De kan fremover se præcist, hvad rådgivningen koster, og de kan vurdere, om den er pengene værd. Og også hvad samme rådgivning koster andre steder. Men de risikerer også at få en stor overraskelse, for priserne kan nemt ligge på 4-5.000 kr. årligt, og dertil skal lægges moms. Og denne udgift kan ikke trækkes fra i skat. Flere eksperter frygter, at det vil få mange især mindre investorer til helt at vælge rådgivningen fra, og at der vil opstå et rådgivnings-tomrum. Det tomrum kan rådgivningsrobotter så være med til at udfylde.

Staten: Den eneste sikre vinder i hele denne omlægning er staten. Investeringsforeninger har historisk altid været fritaget for moms. Men hvis bankerne vælger at sende deres kunder en regning for rådgivning, så er der tale om en helt almindelig regning, der skal påføres moms. Der bliver altså tale om en helt ny indtægtskilde for staten. Hvor stor denne indtægt bliver, tør ingen dog endnu gætte på.

læs hele udgivelsen her

Henrik Denta