Finansmarkeder foran meget nervøst 2017

Selvom de internationale finanshuse spår om solid økonomisk vækst i det nye år, er de mere usikre på udviklingen på finansmarkederne.

Historisk høje værdiansættelser på aktiemarkederne betyder, at øget vækst og højere overskud næppe slår igennem på aktiemarkederne, lyder vurderingen.

Umiddelbart fremhæves to meget store historier for de finansielle markeder i 2017: For det første vil den amerikanske centralbank sandsynligvis løfte den korte rente mindst to gange i 2017 og to gange mere i 2018 på grund af mere solid økonomisk vækst. Som en joker ses det som en mulighed, at Trump forsøger at sætte sig på FED ved at søge at forhindre flere renteforhøjelser. De fleste andre centralbanker, herunder ECB, ventes at fastholde de nuværende korte renter, og ECB vil bremse obligationsopkøbene i 2018.

I kølvandet på den højere US rente ses en mulig styrkelse af US dollar, selvom den ses at have taget forskud på hovedparten af den forventede styrkelse. Højere korte og lange renter i USA, sammen med en styrket USD, øger risikoen for at det senere afsporer det økonomiske opsving. Samtidig vil en aftrapning af den lempelige pengepolitik fjerne den vigtigste drivkraft bag de markant højere priser på aktier og erhvervsobligationer de seneste år.

Historisk højere værdiansættelser                                                                           For det andet har netop centralbankernes pengepolitiske stimulanser efter finanskrisen nu pumpet de fleste finansielle aktiver op i nogle historisk høje værdiansættelser. Finanshuset Goldman Sachs skriver i en analyse af udsigterne for 2017, at amerikanske aktier nu er så højt værdiansat, at priserne 90 procent af tiden historisk har været lavere end nu. Med andre ord er værdiansættelserne nu i et 10 procent interval med de højeste aktiepriser nogensinde gennem historien. Til gengæld har det historisk afkast på aktier, der har ligget i dette ti procents interval også historisk være tæt på nul. Goldman Sachs har fastsat et årsmål for udgangen af 2017 på 2300, hvilket er to procent højere end det aktuelle kursleje. Men finanshuset vurderer, at man som investor alligevel skal blive i aktier af især tre grunde: 1) Dels ses en meget lav sandsynlighed for recession på kun 15 procent, hvor netop recessioner historisk har været den afgørende drivkraft bag kursfald på aktier. Det påpeges, at S&P indekset siden 2. verdenskrig har været stigende i 86 procent af tiden i perioder med positiv økonomisk vækst.

2) Dels er afkastene på typiske andre investeringsmuligheder som eksempelvis obligationer og bankindlån uattraktive i forhold til aktier, lyder vurderingen. Obligationer ses som et dårligt valg ikke mindst i perioder med stigende renter, hvorved obligationskurserne jo falder – med kurstab for investor til følge.

3) Endelig nævnes det, at risikoaktiver kan overraske positivt i kølvandet på en amerikansk skattereform, finanspolitiske lempelser og deregulering. På den anden side fremhæves også, at amerikanske aktier siden 2009 er steget med 16 procent årligt. ”Yet such a fast drive also raises the question of whether US equities are now running empty,” skriver Goldman Sachs.

Risikoappetit er øget
Jagten på afkast ovenpå centralbankernes stimulanser har faktisk øget investorernes risikoappetit til historiske højder. Netop Goldman Sachs konstaterer også, at investorernes risikoappetit i december nåede sammen niveau, som udgjorde toppunktet for aktiemarkedet i 1999/2000 og 2007. Altså op til de seneste to gigantiske aktiekrak.

I en ny opdatering af finanshusets såkaldte ”Risk Appetite Indicator” skriver finanshuset, at indikatoren faktisk toppede i december med den højeste score nogensinde. Som en kommentar hertil skriver analytikeren: “We are not at the beginning of this optimism trade, we’re really in the middle of that optimism trade.“

Som den største enkeltstående risiko ses udviklingen i kinesisk økonomi. Blandt andet er Goldman Sachs Kina som en mulig kilde til globalt økonomisk chok i løbet af de næste 2-3 år, på grund af det kinesiske lederskabs prioritering af ubalanceret økonomisk vækst baseret på gældssætning, frem for strukturelle reformer. Hertil kommer en mulig handelskrig mellem USA og Kina, som også kan udløse finansiel tumult på finansmarkederne.

læs hele udgivelsen her

Morten W. Langer