Dansk økonomi er på ingen måde på vej mod en ny fest, men der er fortsat flere positive undertoner i de økonomiske indikatorer.

Især industrien synes at være solidt på vej frem, mens danskernes privatforbrug fortsat lader vente på sig.

De professionelle prognosemagere læner sig i deres vækstprognoser meget op af, at danskerne begynder at hive flere penge op af lommen til privatforbrug. Indtil videre er der ikke meget der tyder på, at det vil ske, heller ikke selvom forbrugernes forventninger er i bedring.

Fredag kom der data fra Danmarks Statistik for detailsalget i januar, som viste fremgang på 0,2 procent i forhold til december 2016. Fremgangen skal dog sammenholdes med, at der var tilbagegang i detailsalget på hele 1,2 procent i december. Julesalget blev derfor markant ringere end tidligere udmeldt, selvom der også her var en negativ undertone, efter et stærkt november.

Bundlinjen er dog, at privatforbruget, baseret på tallene fra detailhandelsomsætningen, de seneste måneder har vist et samlet fald, og sæsonkorrigeret ligger det også lavere end for et år siden, altså i januar 2016. Så al tale om et forbrugerdrevet økonomisk opsving bør indtil videre forstumme. Spørgsmålet er om det overhovedet kommer. Forbrugsfesten op til finanskrisen var i høj grad drevet af lånefinansieret merforbrug, og i dag er ønsket om at tilbagebetale banklån og boliglån også markant højere end tidligere.

Meget tyder således på, at væksten i høj grad fortsat skal drives af eksport fra industrien, hvor der dog også er mange positive takter. I DS’ foreløbige konjunkturindikator for 4. kvartal skønnes væksten i årets sidste kvartal til 0,4 procent. Ifølge Handelsbankens cheføkonom Jes Asmussen ender BNP i 4. kvartal nok tættere på 0,2 procent, efter at der fredag kom data fra DS for industriens lagre. Mens opbygning af lagre i 3. kvartal var med til at booste kvartalets BNP vækst, ventes effekten at blive negativ i 4. kvartal. Industriens lagre blev i kvartalet reduceret med 1,2 mia. kr. sæsonkorrigeret, så et mersalg i form af eksempelvis eksport på dette beløb vil ikke tælle med BNP-opgørelsen. Indtil videre synes eksporten at være en vigtig drivkraft for dansk økonomi, hvor også de seneste data fra DS oktober, november og december har vist meget store udsving. Umiddelbart kan trækket på lagrene indikere, at det går pænt fremad, antageligt drevet af stærkere økonomisk vækst i Europa. De seneste PMI indikatorer for Eurozonen har været meget stærke, men man skal være meget forsigtig med at tolke på styrken i PMI tallene, og mere blot se på retningen.
I en vurdering af dansk økonomi skriver EU , at man ser væksten accelerere i år til 1,5 procent mod 1,0 procent sidste år. Privatforbruget ses dog som den vigtigste drivkraft: ”Private consumption is forecast to remain the main growth driver with increasing contributions from investment.” skriver EU.

læs hele udgivelsen her

Morten W. Langer

se tabel “Dansk Konjunktur Barometer: De vigtigste danske konjunkturindikatorer” her