Epiroc falder fredag med 3,5 pct. til 203,60 svenske kr., til trods for at den svenske mineudstyrskoncern har leveret bedre end ventede tal for første kvartal.
Ordreindgangen steg 10 pct. i første kvartal til 15,15 mia. svenske kr., hvilket er over analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News på 14,38 mia. svenske kr.
Omsætningen overrasker også positivt ved at stige 25 pct. til 13,87 mia. svenske kr., hvor der kun var ventet en vækst til 13,28 mia. svenske kr.
To opkøb har hjulpet omsætningen, så den organiske vækst på 8 pct. var noget lavere end den rapportede omsætningsvækst. Det er dog stadig over konsensus på 6,3 pct.
På driften tjente Epiroc 3,16 mia. svenske kr. sammenlignet analytikerprognosen på 3,07 mia. svenske kr.
Topchef Helena Hedblom fremhæver, at mineforretningen fortsat er modstandsdygtig, selv om de makroøkonomiske skyer bliver mørkere.
– Vi fortsætter med at se forhøjede priser på mineraler, siger Helena Hedblom, der tilføjer, at eftermarkedssalgsaktiviteten forbliver på et meget højt niveau.
Topchefen flager dog for lavere aktivitet i byggesektoren, især inden for boligbyggeri.
.\\˙ MarketWire