De britiske boligentreprenører er tirsdag åbnet med stigninger efter rygter i The Times om, at den britiske regering arbejder på et nyt politisk tiltag for at støtte førstegangskøbere.
Persimmon løftes 5,6 pct., mens Taylor Wimpey og Barratt Devlopments begge stiger med 2,6 pct.
The Times skrev mandag, at premierminister Rishi Sunak udarbejder planer for at øge støtten til førstegangskøbere af boliger, som en vigtig brik i de konservatives kampagne for en femte embedsperiode.
I slutningen af april flagede Persimmon netop om, at salget af nye boliger halter, da de højere renter har gjort boliglånene mindre økonomisk overkommelige.
Embedsmænd i Downing Street og finansministeriet ser ifølge The Times på forslag til at hjælpe tusindvis af lejere, der ikke har været i stand til at komme på boligstigen i lyset af høje priser og stigende renter.
Tiltaget blev diskuteret før forårsbudgettet, men blev ikke taget videre på grund af frygt for, at det ville vise sig at være inflationært.
Et forslag om en støtteordning til førstegangsboligkøberne kan ifølge tre regeringskilder være på tapetet til efterårsbudgettet.
Søndag lovede Labour ifølge The Times mere støtte til førstegangskøbere.
Finanshuset Berenberg fremhæver ifølge Bloomberg News, at når parlamentsvalget i 2024 nærmer sig, vil boliger igen blive et kritisk politikområde, og tilføjer, at dette kun kan være nyttigt for industrien, da enhver politik, der hjælper boligkøbere, til gengæld vil hjælpe boligentreprenørerne.
Finanshuset Citigroups analytiker Ami Galla vurderes også, at en yderligere volumengenopretning i 2024 vil kan blive drevet af planer om at genindføre “Help to Buy”-politikken som en del af næste valgkampagne.
.\\˙ MarketWire