Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

Noble kom stærkt fra start i første kvartal – prognosen fastholdes

MarketWire

mandag 08. maj 2023 kl. 8:08

En gradvis stramning af udbuddet af olierigge til havs bidrog i første kvartal til en betydelig fremgang på både top- og bundlinje for Noble.

Amerikanske Noble, der sidste år fusionerede med Maersk Drilling, tæt på tredoblede sin toplinje i første kvartal og både indtjeningen og bundlinjen viste overskud mod et underskud i samme periode sidste år.

Omsætningen var bedre end ventet, mens den justerede indtjening per aktie stemte overens med analytikernes forventninger ifølge Bloomberg News.

– Den gradvise stramning af markedsvilkårene for offshore-boringer skaber attraktive muligheder for at sikre forbedrede kontrakter til vores flåde, skriver Noble i forbindelse med regnskabet torsdag aften.

Navnlig markedsvilkårene for boringer på dybt vand strammes, siger administrerende direktør Robert Eifler ifølge Bloomberg News. Topchefen påpeger, at tæt på 95 pct. af markedets kapacitet udnyttes for øjeblikket.

– Derfor ventes trenden med støt stigende dagsrater og udvidede kontraktvarigheder for ultradybvandsboringer at fortsætte, lyder forventningen.

Noble omsatte i første kvartal for 610,1 mio. dollar, hvilket var noget mere end konsensus blandt analytikerne på 537,6 mio. dollar. Det var dertil væsentligt over sidste års toplinje på 210,2 mio. dollar.

Det justerede driftsresultat før af- og nedskrivninger, EBITDA, landede på 107,1 mio. dollar mod et driftsunderskud på 34,6 mio. dollar i samme kvartal året før. På bundlinjen stod i første kvartal af 2023 et overskud 108,1 mio. dollar mod et underskud på 36,7 mio. dollar i samme kvartal sidste år.

Den justerede indtjening per aktie landede på 17 cent i kvartalet, hvilket var helt som ventet af analytikerkorpset.

Noble fastholder sine forventninger til 2023 om en omsætning på 2350-2550 mio. dollar samt et justeret driftsresultat før af- og nedskrivninger på 725-825 mio. dollar. Endvidere venter olieserviceselskabet at investere for mellem 325 og 365 mio. dollar i 2023.

Tabel for Nobles regnskab for første kvartal af 2023:

Mio. dollar

Q1 2023

Q1 2022*

FY 2022*

Omsætning

610,1

210,2 1413,8

EBITDA før særlige poster

107,1

-34,6

228,8

Nettoresultat

108,1

-36,7 168,9

* Nobles og Maersk Drillings fusion blev først gennemført i oktober 2022.

Nobles forventninger til 2023:

Mio. dollar

Ved Q1 2023

Ved Q4 2022

Omsætning

2350-2550 2350-2550 Justeret EBITDA

725-825 725-825

.\\˙ MarketWire

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank