Selv om det er mindre sandsynligt, at fremmede stater aktuelt har planer om at udføre destruktive cyberangreb mod Danmark, kan det hurtigt ændre sig.
Det vurderer Center for Cybersikkerhed (CFCS) i en trusselsvurdering. Den bærer titlen “Cybertruslen mod Danmark 2023” og er udkommet mandag.
Destruktive cyberangreb har ifølge CFCS til hensigt at skabe personskade, død eller betydelig skade på fysiske objekter.
Ønsket kan også være at ødelægge eller forandre data eller software i en sådan grad, at det bliver meget svært at genskabe.
På nuværende tidspunkt er truslen fra destruktive cyberangreb lav, skriver CFCS.
Men det kan hurtigt ændre sig, lyder det.
– Det er dog sandsynligt, at statsstøttede hackergrupper forbereder sig på at kunne udføre destruktive cyberangreb mod kritisk infrastruktur i Danmark.
– Truslen mod Danmark kan stige med kort eller uden varsel, hvis for eksempel den sikkerhedspolitiske situation eskalerer i retning af en militær konfrontation mellem Rusland og Nato, skriver CFCS.
Flere og flere stater er i stand til at udføre denne slags cyberangreb, lyder det. Derfor er truslen i høj grad afhængig af, hvilken hensigt disse stater har.
– Derfor kan truslen mod Danmark stige med kort eller intet varsel, skriver CFCS.
I 2022 blev der på verdensplan set et hidtil uset højt antal destruktive cyberangreb sammenlignet med tidligere år.
Hovedparten af de kendte angreb har været rettet mod Ukraine og udført af Rusland, skriver Center for Cybersikkerhed.
/ritzau/
