Genmabs omkostninger var højere end ventet i første kvartal og medvirker til, at også bundlinjen skuffer sammenlignet med analytikerforventningerne.
Det fremgår af regnskabet onsdag eftermiddag.
På forhånd var en bid af spændingen om tallene taget ud, da biotekselskabets partnere allerede har offentliggjort salgstal for supersællerten Darzalex mod knoglemarvskræft, sklerosemidlet Kesimpta og øjenmedicinen Tepezza.
Derfor har analytikere og investorer haft god mulighed for at sjusse sig frem til de royalties, eller procenter, som Genmab modtager af salget.
Samlet steg Genmabs omsætning til 2854 mio. kr. fra 2119 mio. kr. sidste år.
De samlede driftsomkostninger steg til 2417 mio. kr. fra 1605 mio. kr. og lå dermed over analytikernes estimat på 2205 mio. kr. ifølge et konsensus indsamlet af Genmab.
På bundlinjen tjente Genmab 226 mio. kr. mod 465 mio. kr. året før. Analytikerne havde ventet et nettooverskud på 496 mio. kr., men estimaterne er alle indsamlet, inden Gemabs partnere offentliggjorde salgstal for Darzalex, Kesimpta og Tepezza og skal derfor tages med et gran salt.
Genmabs andel af Johnson & Johnsons Darzalex-salg løb i første kvartal op i 1952 mio. kr. mod 1501 mio. kr. i samme periode året før.
Genmab har dog efterhånden fået en god håndfuld lægemidler på markedet hovedsageligt via partnere.
Royalties fra øjenmidlet Tepezza, der markedsføres af medicinalselskabet Horizon Therapeutics, bidrog med 166 mio. kr. – et fald fra 199 mio. kr., mens Kemsimpta-royalties blev mere end fordoblet til 266 mio. kr. fra 129 mio. kr.
Endelig modtog Genmab royalties fra lungekræftmidlet Rybrevant og Tecvayli mod knoglemarvskræft fra Johnson & Johnson og bogførte indtægter fra kræftmidlet Tivdak, som sælges sammen med partneren Seagen, på 67 mio kr.
Tabel over Genmabs regnskab for første kvartal:
Mio. kr. Q1
Q1(e)
Q1 2022
2023 (e)
2022
Omsætning
2854
2773
2119
15.931
14.595
Driftsomkostninger
2417
2205
1605
10.273
8238
Driftsresultat (EBIT)
437
567
514
5658 6357
Nettoresultat
226
496
465
4640
5522
(e) = estimater indsamlet af Genmab inden Johnson & Johnson offentliggjorde salgstal for Darzalex i første kvartal.
Genmabs forventninger til 2023:
Mia. kr.
Ved Q1
År
Omsætning
14,6-16,1
14,6-16,1
Driftsomkostninger
9,8-10,6
9,8-10,6
Driftsresultat
3,9-6,2
3,9-6,2
Darzalex omsætning i mia. dollar
9,4-10,0
9,4-10,0
Darzelex royalties
10,4-1,1
10,4-11,1
.\\˙ MarketWire