H+H har fået skåret en ordentlig luns af kursmålet hos investeringsbanken Carnegie, efter at porebetonproducenten i sit regnskab for første kvartal onsdag offentliggjorde en væsentlig tilbagegang i perioden og lukningen af fem fabrikker i Europa.
Det sendte onsdag aktien ned med 12,3 pct. til 98,90 kr.
Carnegies kursmål for aktien lyder nu på 195 kr. mod tidligere 235 kr. Sænket kursmål til trods indikerer det således stadig et potentiale på 97 pct. Anbefalingen er da også stadig “køb”.
I sit regnskab forvissede H+H ellers om, at selskabet stadig trods fabrikslukningerne har tilstrækkelig kapacitet til at møde markedets behov både nu og i fremtiden.
Forventningerne om en flad organisk vækst og et EBIT før særlige poster på 330-440 mio. kr. blev af den årsag fastholdt.
.\\˙ MarketWire